Stor stigning i autismediagnoser i København: Børnefamilier må vente i måneder på hjælp

Antallet af børn og unge med en autismediagnose er steget markant de seneste år, og mange af dem skal vente flere måneder for at få hjælp. Nu vil Københavns socialborgmester komme stigningen til livs – og hun bliver bakket op af flere parter.

En stigning i autismediagnoser for børn og unge kombineret med flere måneders ventetid på at få hjælp.

Det er realiteten i København Kommunes socialforvaltning, der på under tre år har set en stigning i antallet af nye sager om børn med autisme fra cirka 500 til 781 nye sager.

Samtidig er antallet af rådgivninger til familier med børn med autisme vokset med over 200 procent, og det betyder, at ventetiden på at få den rette hjælp kan være op til ni måneder lang.

Det viser tal fra socialforvaltningen.

"Man må pause livet"

I ungdomsorganisationen Autisme Ungdom er man bekendt med problematikken med de lange ventetider. 

For organisationens medlemmer har ventetiden ødelæggende konsekvenser:

- Det betyder, at man må pause studier, man må pause livet, man må skabe plads i hverdagen. Det er en omvæltende oplevelse at få diagnosen, siger forperson Silke Svare og fortæller om et medlem, der måtte sygemelde sig fra studiet på grund af ventetid.

- Når man får diagnosen og skal vente på, at der er nogle, der skal hjælpe, er man fanget i et limbo, hvor man ikke fungerer. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Ventetid i Københavns Kommune:

  • 21 familier venter på familiebehandling i forbindelse med et barn eller ung, der har autisme.

  • 19 familier venter på råd og vejledningsforløb.

  • 40 børn venter på et angstbehandlingsforløb.

Ventetiden på råd og vejledning er 3-6 måneder og vil være mellem 6-9 måneder på de øvrige indsatser.

Kilde: Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Ventetid giver flere dobbeltdiagnoser

Stigningen og den måneder lange ventetid har fået Københavns socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), til at råbe vagt i gevær.

Til de kommende budgetforhandlinger til september vil hun med en række konkrete tiltag komme blandt andet ventetiden til livs.

- Flere og flere børn, unge og deres familier har brug for hjælp i hverdagen til at håndtere deres autisme. Samtidig ser vi, at diagnoserne vokser fra en autismediagnose til en dobbeltdiagnose med for eksempel angst, depression eller spiseforstyrrelse, fordi vi ikke griber dem tidligt nok. Den udvikling skal vi have stoppet, siger Karina Vestergård Madsen og fortsætter:

- Derfor går jeg til budgetforhandlingerne med flere konkrete forslag, som skal sikre, at vi får sat tidligere ind og givet forældre og børn en bedre støtte og rådgivning.

Opbakning fra Autismeforening

Konkret foreslår socialborgmesteren, at familier med børn eller unge, der har autisme, fremover skal have mere støtte i hjemmet, at der skal udbydes flere kurser til forældre, hvor de blandt andet lærer om sanseprofiler, der skal skrues op for rådgivningen, og der skal flere socialrådgivere ud på specialskolerne og i specialbørnehaverne, så børn med autisme opdages og får hjælp tidligere end i dag.

De tiltag bliver bakket op af formanden for Autismeforeningen, Brian Andersen.

Han kan både mærke og høre fra de berørte familier, at det fylder mere og mere, og ifølge ham kan der være rigtig mange konsekvenser, hvis familierne og barnet ikke får den rette hjælp i tide.

- Barnet kan risikere at udvikle flere diagnoser. Man bliver dårligere og dårligere socialt. Man isolerer sig selv, og det er et kæmpe problem psykisk. De vil opleve et enormt pres, siger Brian Andersen til TV 2 Kosmopol og påpeger, at der ikke er tvivl om, at en tidlig støtte og den rette støtte vil gavne alle.

- Hvis de gør det rigtige, så står vi med nogle unge mennesker, der ender med at lykkedes med uddannelse og lykkedes med at komme ind på arbejdsmarkedet og udnytte det potentiale, de har, siger Brian Andersen og fortsætter:

- Jeg håber, det kommer til at være et vendepunkt, hvor man kan se de her børn som en ressource frem for en byrde.

Maner bekymringer i jorden

Autismeforeningen er for nu ikke nervøs for socialborgmesteren tiltag, men formanden for foreningen kan være bekymret for, at nogle ikke kommer til at få den rette støtte eller det rette tilbud.

- Man kan være nervøs for, at det bliver en ”one size fits all”. Overordnet set synes jeg, at jeg ser tegn på noget, der går i den rigtige retning. Jeg er overordnede positiv, men jeg er opmærksom på, at de gør det rigtigt, siger Brian Andersen.

Københavns Socialborgmester, Karina Vestergård Madsen, maner dog bekymringerne i jorden. Hun understreger, at det ikke bliver den samme model til alle.

- Der er ikke to børn eller to familier, der er ens. Man går ind og tager udgangspunkt i den enkelte familie eller det enkelte barn, siger hun.

- Jeg vil mene, at det øjeblik, hvor man først er blevet udredt, så skal man med det samme have en rådgivning og et forløb skal sættes i gang, så der er så kort ventetid som overhovedet muligt, siger Karina Vestergård Madsen og fremhæver, at hun til de kommende budgetforhandlinger vil starte med at bede om 27 millioner i 2024 til at føre tiltagene ud i livet.

Fra 2021 til 2022 er de samlede udgifter til foranstaltninger og indsatser til børn og unge steget med 52 millioner kroner i Københavns Kommune.

Det er ikke kun i København, at antallet af børn og unge, der får en autismediagnose, stiger.

På landsplan er antallet af børn og unge fra 0-17 år, som får en autismediagnose steget med 117 procent over de seneste ti år.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik