”Hvem var det, der vandt i dag, det var dem fra F.C. af! Hey! Hey! Hey! Stoooore patter!”
Sådan lød kampråbet i F.C. København-spillernes omklædningsrum oven på søndagens sejr over AGF. Det viser en video på FCK.tv, lagt op af klubben selv.
Dermed titter det omdiskuterede kampråb om ”store patter” igen frem i dansk fodboldkultur.
Det overrasker ikke bestyrelsesmedlem og talsperson for Everyday Sexism Danmark, en organisation der har til formål at oplyse og bekæmpe sexisme:
- Det er ikke en stor ting, men lige som alle mulige andre oplevelser, der handler om hverdagssexisme, så er det udtryk en brik i det større puslespil af hverdagssexisme, som kvinder møder overalt, siger Zen Donen til TV 2 Kosmopol.
Det kontroversielle kampråb skabte for første gang debat tilbage i 2017, da det kom frem, at herrelandsholdet i fodbold også råbte ”store patter” efter kampe.
Dengang gik Fodboldens Etiske Råd ind og forholdt sig til kampråbet og understregede, at spillerne skulle være deres ansvar som forbilleder bevidst.
Da debatten rasede i 2017 rettede Everyday Sexism Project Danmark også kritik af kampråbet.
Og seks år senere er holdningen den samme, siger Zen Donen.
- Vi har ikke ændret holdning. Vi går ikke ind for forbud og censur, men i det store billede så finder vi det problematisk, siger Zen Donen.
Råbes også i foreninger
I videoen med FCK-spillerne er det den såkaldte capo, der er på besøg i omklædningsrummet og leder kampråbet, som både spillere råber med på. Capoen er i fodboldens verdens en slags leder af fansene slagsange på tribunerne.
Pressechef i F.C. København, Jes Mortensen, ser ikke noget problem i kampråbet, der har været en fast del af sejrskampråbene længe.
- Jeg synes, det er ret harmløst. Det er aldrig noget, vi har modtaget nogle klager over, så vidt jeg husker, siger han til TV 2 Kosmopol.
Har holdet ikke et ansvar for at slå ned på det her kampråb som forbilleder for mange unge?
- Det har man givetvis, men vi synes ikke, det er over grænsen, siger Jes Mortensen.
(Artiklen fortsætter efter afstemningen.)
Men netop det med at være rollemodeller er vigtigt. For det er ikke kun i omklædningsrummet hos herrelandsholdet eller FCK, at der råbes ”store patter”.
- Vi får meldinger ind fra folk, der går til fodbold med deres 11-, 12-, 13-årige, hvor kampråbet også lyder, siger Zen Donen.
Det kan gøre, at kvindelige fodboldfans og spillere ikke føler sig velkomne på grund af en form for ’drengerøvskultur’, hvor kvinder seksualiseres og objektiviseres, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Råbes stadig på landsholdet
Tilbage i 2017 blev der lagt låg på debatten om kampråbet, selvom DBU ikke valgte at gribe ind over for det.
Sidste år kom det så frem i Radio4-podcasten ’Mandsholdet’, at herrelandsholdet stadig råber store patter, men at DBU bare klippede det ud.
Det fortalte landsholdsspilleren Joakim Mæhle i hvert fald i podcasten.
Det passer med, at det – blandt andet efter MeToo - er blevet mindre acceptabelt at opføre sig diskriminerende, fortæller Zen Donen.
- Den sexisme, vi ser i dag, er mindre åbenlys, det er mindre acceptabelt, det vi ser er, at det i stedet kommer ud som jokes eller humor, fordi så føler folk, at de kan afvise kritikere med at de er hysteriske og humorforladte.
Hun beskriver situationen lige nu som, at der er sket en polarisering, hvor man på den ene fløj er blevet ekstra opmærksom på at undgå sexisme, og man på den anden er blevet endnu mere højtråbende og bruger humoren som undskyldning.
- Siden sidst er der sket den her bevægelse, og der er nogen, der tager debatten som anledning til at være provokerende. Kan de få nogen til at komme op i det røde felt, og råbe at de er krænkelsesparate, så giver det ekstra "point" siger Donen .
