Tatovører tusser for truede dyrearter
For fra den 17. til den 24. maj løber den såkaldte 'Vi tusser for dyrene' uge af stablen.
Det skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
Landet over vil række tatovører derfor tatovere truede dyr og donere indtægten til WWF Verdensnaturfonden og organisationens arbejde for at beskytte de mange truede dyrearter og naturen.
Det gælder blandt andet Andrea Carlberg fra København, som allerede har et par aftaler i kalenderen med naturglade danskere.
Hun glæder sig over at kunne være med til at sætte fokus på det globale tab af biodiversitet.
- Naturkrisen fylder rigtig meget hos min generation, fordi det er os, der skal overtage planeten. Jeg kan være med til at hjælpe naturen ved at bruge mine tattoo-skills, siger Andrea Carlberg.
Hun deltog også i 'Vi tusser for dyrene' sidste år, hvor det lykkedes hende at donere 15.000 kroner.