På Designmuseum Danmark kan man lige nu se de farverige nyfortolkninger af folkedragter, som designer Nicholas Nybro har kreeret til udstillingen STOLT.
Det begyndte med, at Nicolas Nybro skulle finde tilbage til sin egen stolthed.
- I mange år, når folk spurgte, hvor jeg var fra, sagde jeg København.
(SE ALLE BILLEDERNE VED AT SWIPE TIL HØJRE HERUNDER)
Men det passede ikke. Nicholas Nybro er egentlig født og opvokset i Valby.
- Jeg løj, og sagde, at jeg var fra Vesterbro. Valby er skønt, det er bare ikke mig, jeg er mere til kant og beskidte gader.
Derfor blev det også vigtigt for ham at stå ved sit ophav og lave en dragt, som han kalder en stolthedsuniform.
Det blev startskuddet til udstillingen STOLT, hvor Nicholas Nybro har lavet 21 moderne folkedragter.
Det er dét, jeg gerne vil med det her projekt, at fortælle hvor forskellige vi er, og at det er i forskelligheden, at det magiske opstår.
21 nye folkedragter
Udstillingen med de 21 moderne folkedragter er hans første store soloudstilling, der har været tre år undervejs.
Valbys folkedragt er fx. inspireret af den originale Valbyfolkedragts røde og grønne farver. Det er blevet til et tracksuit i bourdeaux og med grønne pailletter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Folkedragten har fascineret ham siden tiden på Designskolen.
- Den har været en fortælling om at prøve at sige: Det er sådan her, vi er generelt er på den her egn. Vi er stadig "gode" til at generalisere. Vi har behov for at putte hinanden i kasser, og de kasser vil jeg gerne gøre op med. Jeg har jeg prøvet at lave et mere diverst billede af Danmark, siger han.
Stoltheden har to sider
Nicholas Nybro har talt med et utal af mennesker i de forskellige områder for at forstå de lokales forhold til deres hjemstavn.
En af samtalerne var med en lokal pizzariamand i et dampbad i en svømmehal i Esbjerg.
Det gik op for ham, at alle dem, han talte med, var glade for at bo netop det sted, de boede.
- Den stolthed mødte jeg alle vegne, men stoltheden har også en bagside. Den gjorde også, at man ikke forstod, hvorfor folk kunne være stolte af at bo et andet sted. Det er dét, jeg gerne vil med det her projekt, at fortælle hvor forskellige vi er, og at det er i forskelligheden, at det magiske opstår, siger Nicholas Nybro.