Oversigt

Seneste nyt

Tre personer anholdt efter uroligheder ved propalæstinensisk demo

Tre personer er mandag aften blevet anholdt i forbindelse med en propalæstinensisk demonstration i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Espen Godiksen til Ritzau.

Demonstranterne samlede sig ved Svanemøllen og gik samlet mod den israelske ambassade.

Ved ambassaden opstod der uroligheder, der blandt andet førte til anholdelser. Politiet opløste demonstrationen omkring klokken 20.45.

- Demonstranterne ville gerne frem til ambassaden, og flere havde medbragt vandballoner med rød maling, siger han.

- Der blev kastet en del malingsballoner rundt deroppe, men ikke noget, der kom ind på ambassaden, tilføjer vagtchefen.

Politiet er på nuværende tidspunkt ved at gøre op, hvad de tre anholdte skal sigtes for.

Men en af dem er sigtet for fornærmelig tiltale og en anden for vold mod politiet.