Det skriver beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken i en mail til TV 2 Kosmopol.
- Vi glæder os over, at Socialdemokratiet nu har skiftet holdning i forhold til at ændre navnet på Kristianiagade. Det er et meget vigtigt signal, som København i den forbindelse sender. Det er helt oplagt, at navneskiftet sker her og nu og som umiddelbar reaktion på mordet på Navalnyj, lyder det fra fagborgmesteren.
Niels E. Bjerrum (S) understregede søndag over for TV 2 Kosmopol, at vejnavneændringen for nu blot er hans eget ønske, og at han altså ikke taler på vegne af hele Socialdemokratiet i København.
Bjerrum har i første omgang bedt forvaltningen i Københavns Kommune om at undersøge, hvor mange adresser der vil blive berørt af et eventuelt navneskifte samt omkostningerne forbundet med dette.
Hvis forvaltningens svar viser, at navneskiftet ikke er ”for dyrt eller for bøvlet”, vil Niels E. Bjerrum fremsætte navneskiftet som et medlemsforslag.