Busser fyldt med skiturister stoppet af politiet – begik livsfarlige lovovertrædelser

35 turistbusser blev fredag og søndag kontrolleret af politiet ved Køge Bugt Motorvejen, og både chauffører og køretøjer dumpede i stor stil.

Det kan være med livet som indsats, når man som sagesløs turist sætter sig ind i en turistbus.

I hvert fald, når buschaufførerne ikke lever op til hverken fartregler eller køre-/hviletidsbestemmelser, mens selve busserne også dumper.

Sådan er resultatet af den gennemgribende kontrol af turistbusser, som Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i fredag og søndag i sidste uge.

- Sikkerheden for passagererne skal være i orden på disse lange køreture, siger politikommissær Steen Bischof, som er leder af personalet i Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi.

I alt 35 busser blev kontrolleret i den målrettede færdselsindsats, der om fredagen foregik ved motorvejsrastepladsen i Karlslunde og om søndagen ved Transportcentret i Køge.

Overtrædelser ved razzia fredag den 4. februar

- I to tilfælde blev udenlandske busser med tilkoblet påhængsvogn målt med en hastighed over det tilladte, hvor den ene blev målt til at køre mindst 97 km/t mod højst tilladt 80 km/t for vogntoget


- En dansk bus opfyldte ikke betingelserne for syn og godkendelse, idet bussen var monteret med en skikasse, uden at bussen efterfølgende var blevet godkendt med sin forøgede vægt og længde efter denne tekniske ændring af køretøjet


- To chauffører i en tom, udenlandsk bus med tilkoblet påhængsvogn havde ikke overholdt køre-/hviletidsbestemmelserne, idet de manglede 1 time 20 minutter i at have overholdt den daglige hviletid på ni timer, ligesom sikkerhedswiren til den tilkoblede påhængsvogn ikke var monteret korrekt.

Ved søndagens kontrol i Køge var tungvognscentrets bremseprøvestand også i brug. Og her dumpede både chauffører og busser igen.

Overtrædelser ved razzia søndag den 6. februar

- Tre påhængsvogne tilkoblet busser kunne ikke bremse tilstrækkeligt, idet bremseevnen på en af påhængsvognene var helt nede på 5 %, hvilket medførte nummerpladeinddragelser og sigtelse mod de respektive buschauffører for overtrædelse af færdselsloven.


- Hverken chaufføren og medføreren på en dansk bus med tilkoblet påhængsvogn havde den rette kørekortkategori til vogntoget, idet de begge manglede kørekortkategorien D/E.


- I en udenlandsk bus blev det konstateret, at den registrerede bruger af køretøjet ikke var i overensstemmelse med tilladelsesindehaveren.


- To danske busser havde ikke fået tilset deres ildslukker inden for det seneste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik