Da spilafhængigheden toppede for Rasmus Nielsen, der i dag er 26 år gammel, spillede han fodbold i Valby. Og i tredje halvleg - i omklædningsrummet- så blev der spillet - via mobilerne.
Spillerne satte penge på kampe, der var i gang, og mens de fleste kunne styre det - så gik det galt for Rasmus.
- Jeg kunne bare ikke styre det. Der er kampe hele tiden, og det skulle helst være noget, der kørte live. Da jeg havde det allerværst, så brugte jeg rigtig mange timer på det. Også når jeg var på arbejde, fortæller han.
I dag er det halvandet år siden, han kom i behandling. Og han betaler stadig af på den gæld han opbyggede, mens han spillede. Hvor stor den var, vil han ikke ind på.
- Det er svært at se sig selv i øjnene og sige, "du har væet ludoman", og du var tæt på randen til at være rigtigt syg af det, fortæller han.
Nu har han styr på det - men han er bekymret for andre, der er i samme situation som ham selv. For nu skal man vente længe, inden man kommer i behandling.
Den udvikling skaber bekymring både hos medarbejderne i de behandlingstilbud der findes - og for forhenværende ludomaner, der har fået hjælp til at håndtere problemet.
Og nye ludomaner skal vente på at få hjælp - måske skal de vente f o r længe, mener Rasmus, der i dag bor i Køge.
- Det kan være rigtig mange penge. For når du er inde i en rus, som jeg kalder det - så kan du ikke styre dig selv.
