Bandekonfliktens konsekvenser: Fængslerne i store problemer

De fleste kan nok huske, hvordan daglige skyderier, fly og politihelikoptere i døgndrift var en stor del af livet i København for mindre end et år siden.

Selvom problemerne endnu ikke er løst, så er meget sket siden da. Hundredevis af bandemedlemmer er blevet anholdt og fængslet og dermed fjernet fra gadebilledet, hvor de skabte utryghed.

Men trods den positive udvikling for borgerne i de berørte bydele, har indsatsen på gaderne fået mærkbare konsekvenser for især én erhvervsgruppe. 

I denne uges Søndagsmagasin er TV 2 Lorry med et par fængselsbetjente i hovedstadsområdet på arbejde. Programmet sendes søndag d. 17 juni. kl. 19.30, men det kan også ses i toppen af denne artikel.

Fængselsbetjentene er pressede som aldrig før på grund af en lang række dårligdomme: volds- og trusselsepisoder, personalemangel, politiske stramninger og en massiv overbelægning i forhold til, hvor mange indsatte, der er plads til.

- Man kan aldrig vide, hvad dagen bringer. Vi mærker tydeligt en voldsparathed fra især bandemedlemmerne, som vi ikke har set før, siger Bubby, der er fængselsbetjent i Vestre Fængsel.

Vestre Fængsel er landets største arresthus, hvor de indsatte sidder og venter på at få deres dom inden de sendes videre i systemet, og der er derfor ofte stor udskiftning hos de frustrerede indsatte.

Ikke tid til det nære

Koblet med personalemangel og overfyldte celler er betjentene hårdt udfordret som situationen er i dag. Og derfor er der nok at se til allerede fra morgenstunden på denne helt almindelige onsdag, hvor vi har fået lov at komme med Bubby på arbejde.

- Klokken er ikke engang 8 og min kollega er allerede travlt optaget ved telefonen. Og vi er ikke engang begyndt at servere morgenmad for de indsatte endnu.

Udover at skulle holde styr på alt det praktiske som familiebesøg til de indsatte, gårdture og transport til retten, så skal betjentene også forsøge at hjælpe de indsatte rent menneskeligt, så de ikke begår ny kriminalitet igen.

Men den del er der ikke længere tid til, som situationen er nu.

Betjentene skal tage sig af en lang række administrative opgaver samtidig med, at der fra politisk side har været fokus på en strammere linje i fængslerne. Det ses blandt andet i form af et mobilforbud og et rygeforbud, der har medførte et større krav til visitationer og kontroller af de indsatte og deres celler. 

- Der er ikke tid til relationsarbejdet med de indsatte. Der er ikke tid til at motivere de indsatte til at gøre en indsats for ikke at komme tilbage, siger Bubby, der har arbejdet i 14 år som fængelsbetjent og aldrig oplevet situationen så presset, som den er i dag.

For ikke nok med, at de indsatte er blevet mere voldsparate, så er de betjentene hårdt udfordret af den store personalemangel, der har medført, at arbejdsforholdene er blevet væsentligt forringede.

Udvkilingen værre end i nabolandene

I 2007 passede hver fængselsbetjent i Danmark på 1,34 indsatte pr. betjent. Sidste år var det tal steget til 1,49 indsatte pr. betjent, og i starten af 2018 var stigningen fortsat til 1,61 indsatte pr. betjent. 

Til sammenligning med den negative udvikling i Danmark har udviklingen i vores nærmeste nabolande Sverige og Norge været omvendt - her passer betjentene på henholvsvis 0,22 og 0,34 færre indsatte pr. betjent end de gjorde i 2007.

Den negative udvikling mærkes også i Frederikssund Arrest, hvor der stort set hele året har været flere indsatte, end der er plads til i de 19 celler, som arresthuset har.

- Det betyder altså, at vi bliver nødt til at tage vores besøgsrum i brug til de indsatte. Og så bliver vi nødt til at aflyse de planlagte besøg til de andre indsatte, og det skaber altså nogle diskissioner, siger René, der i 40 år har arbejdet som fængselsbetjente.

Årsagen til, at de ansatte kun fremgår med fornavn er, at Kriminalforsorgen ønsker at beskytte sine ansatte. En nødvendig konsekvens af den nuværende situation som tydeliggører, hvor anspændt forholdene er.

- Mange indsatte bliver hurtigere vrede på os over eksempelvis et afslag. Det oplevede jeg ikke så meget tidligere, men det er noget, vi mærker alle steder.

Stigning i volds- og trusselsepisoder

Siden år 2007 har der været en mærkbar stigning i antallet af volds- og trusselsepisoder mod fængselsbetjentene. I 2007 var antallet på 268 episoder, mens det sidste år var steget til hele 679 episoder, som dog også skyldes et øget krav til registrering.

Og det er netop hvad betjentene i Frederikssund Arrest skal bruge deres tid til denne dag, hvor en indsat har skubbet til Renés kollega i frustration over ikke at kunne få svar på, hvornår han bliver vist ud af landet.

Tidskrævende arbejde, som igen går fra tiden til det resocialiserende arbejde med de indsatte, som man ellers i mange år har haft så stor succes med i Kriminalforsorgen.

I Danmark kommer kun omkring hver fjerde tilbage til fængslet indenfor de første to år af endt fængselsstraf. Men det tal frygtes at blive kraftigt forværret som konsekvens af den nuværende og anspændte situation.

Værdien i Kriminalforsorgen lyder: "Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde". Men ifølge betjentene er der kun fokus på og tid til "det hårde", som også gør de indsatte mere voldelige over for de ansatte.

- Den trussel, jeg sidst selv var ude for indeholdte ordene: "Det kan jo også have konsekvenser uden for fængslet." Jeg er ikke i tvivl om, hvad den unge mand mente, da han sagde det til mig, siger Bubby, der selv har haft flere kollegaer, der er bukket under for det hårde arbejdspres.

Når betjentene ikke har tid til "det bløde" bliver de indsatte mere voldelige over for dem. Og når der så fra politisk side lagt en linje om fokus på "det hårde" med øget straf og kontrol for at beskytte de ansatte, bliver uer ifølge betjentene endnu længere til et liv uden kriminalitet for de indsatte.

På den måde kan det være svært at se, hvordan den onde cirkel skal brydes, så længe problemerne med personalemangel og overbelægning fortsætter. Men situationen i dag er på ingen måde holdbar for fremtiden.