Butikker skuffede over julehandel

Julehandlen skuffer butikkerne, viser en undersøgelse fra Dansk Detail. De sidste indkøbsdage inden jul kan dog pynte på regnskabet.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danskerne holder igen med juleindkøbene i krisens år 2009. Dansk Detail har spurgt rundt til deres medlemmer - og svaret lyder, at julehandlen går trægt rundt om i butikkerne.

- Resultaterne af julehandelsundersøgelsen afspejler meget godt omsætningsudviklingen i 2009, der har været et svært år for detailhandlen. Der har virkeligt skulle kæmpes for omsætningen og resultaterne, og det gælder også her i julemåneden. Kunderne kommer ikke af bare af sig selv, siger Jens Birkeholm, direktør i Dansk Detail.

Butikkerne vurderer, at der bliver omsat for ca. 3,5 procent mindre end i 2008. Dog kan omsætningen den 22. og 23. december fortsat redde en del for butikkerne, da der traditionelt er rigtig travlt på disse dage, lyder det fra Dansk Detail.

Og der er da også spirende optimisme. I alt oplever 34 procent af butikkerne, at julehandlen er steget, 14,5 procent oplever, at julehandlen er uændret, mens 51,6 procent mener, at julehandlen er faldet i forhold til 2008.

- Men forventningerne til 2010 er positive, hvor butikkerne på baggrund af de meget store rådighedsbeløb i familierne, regner med at kunderne vender tilbage, så der kan præsenteres en fornuftigt vækst i omsætningen, slutter Jens Birkeholm.

Dansk Detail, der repræsenterer 2.900 butikker i detailhandlen, herunder i mode- og livsstilsbrancherne, har sammen med medlemsbutikkerne gennemført en måling af, hvordan julehandlen reelt går i butikkerne lige her og nu. Svarene er indsamlet i dagene op til jul. 242 butikker har besvaret undersøgelsen.

/ritzau/




Nyheder

20230129-232824-L-1920x1403we (1)

Fatter du heller ikke en brik af håndbold?
Sådan bluffer du dig gennem dansk VM-triumf

Skudepisode i Brøndby Strand

Politiet søger vidner efter skudepisode

20180918-173942-l-1920x1079we.jpg

Snød ældre borgere for millionbeløb. Pris: To års fængsel

Vis mere
rasmus lindbjerg

Har du hørt om ’brotox’? Skønhedsklinikker går målrettet efter mænd

Håndboldherrerne

Kom i god tid - guldvinderne hyldes i dag på Rådhuspladsen

Vis mere