Efter mobning og krænkelser: Nu reagerer landets biskopper

Flere sager har sat fokus på krænkelser i folkekirken. Nu reagerer biskopper og menighedsråd i en fælleserklæring.

Fra prædikestolen bliver der søndag efter søndag talt om næstekærlighed, at man skal vende den anden kind til og gøre sit bedste for sin næste. 

Det lyder som gode, fornuftige budskaber, men de klinger særdeles hult, når man igennem længere tid, kan læse om massive problemer om mobning, krænkelser og et generelt dårligt arbejdsmiljø i rigtig mange af folkekirke i TV 2 Lorrys område. 

Nu reagerer landets biskopper og Landsforeningen af Menighedsråd.

Krænkende handlinger i folkekirken tolereres ikke. Har man oplevet noget, skal man henvende sig. Sådan lyder budskabet i en fælleserklæring.

- Krænkende og grænseoverskridende handlinger og seksuel chikane er uacceptabelt, og den åbne samtale er nødvendig for, at vi kan få fat om problemerne, lyder de indledende ord.

Udover TV 2 Lorrys massive dækning af et elendigt arbejdsmiljø i kirkerne, har Berlingske den senere tid dækket en sag om krænkelser i Vor Frue Kirke i København. Det er dog ikke denne sag der er udslagsgivende for udtalelsen, uddyber en af underskriverne bag.

Men sagen har gjort, at kirken ser sig forpligtet til at sætte fokus på emnet, oplyser Elof Westergaard, som er biskop i Ribe Stift til Ritzau. 

- Der er en samtale i offentligheden som gør, at vi har følt det vigtigt at få det adresseret og sagt, at det er vigtigt for os, at alle skal føle sig trygge i folkekirken, siger han.

For en uge siden stod en præst frem her på TV2 Lorry og fortalte om dårligt arbejdsmiljø i Folkekirken. Nu vælter det ind med henvendelser der tyder på, at problemet er endnu større, end hun selv troede

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik