Find din kommune: Her skinner solen mest - og her regner det mest i hovedstadsområdet

TV 2 Lorry har samlet 10 års vejrdata for alle kommuner i sendeområdet. Her i artiklen kan du se, hvor meget sol og regn der er i din kommune.

Det er ikke ren tilfældighed, at den sjællandske nordkyst tiltrækker mange ferierende danskere.

Således er Halsnæs Kommune den kommune i sendeområdet, der har flest solskinstimer og en af kommunerne med mindst nedbør.

Det viser de seneste 10 års vejrdata fra DMI, som TV 2 Lorry har gennemgået.

Som klimatolog ved DMI Frans Rubek siger:

- Det er velkendt, at Nordsjællands kyst er et godt sted at have sommerhus, og det må der jo være grunde til udover, at der er strand. Og det kan man sige, at data her også viser, lyder det.

Du kan se, hvor meget sol og nedbør, der er i din kommune på kortet herunder:


TV 2 Lorrys sendeområde er i forhold til nedbør kendetegnet ved at have mindre nedbør end mange andre steder i landet, forklarer Frans Rubek.

- Det skyldes, at vi oftest har vestenvind i Danmark, og at skyerne dermed oftest regner af over land og især over den jyske højderyg. På den måde er der mere tørt på Sjælland, siger han til TV 2 Lorry.

quote Det er velkendt, at Nordsjællands kyst er et godt sted at have sommerhus, og det må der jo være grunde til udover, at der er strand. Og det kan man sige, at data her også viser, lyder det

Klimatolog ved DMI Frans Rubek

På kortene kan det dog ses, at det regner mere i den indre del af Nordsjælland, og at det regner mindre ved kysterne og i særdeleshed på Stevns. Det har sin egen forklaring.

- Det skyldes dels de store skovområder i Nordsjælland, fordi skove har større ”ruhed” end flade marker, og derfor opbremser luften mere, og dels at kysterne i gennemsnit ligger lavere og dermed ikke presser luften så højt op. Dertil har havet en meget lav ruhed, siger Frans Rubek.

Og de steder, hvor der så er mindre nedbør, er der altså færre skyer og dermed mere solskin. Der er også typisk mere sol på steder med meget kyst og med kort afstand til vand, lyder det fra Frans Rubek.

På samme vis betyder det altså også, at der er mindst solskin, hvor der er mest nedbør og længst til kysterne.

Du kan læse meget mere om, hvorfor vejret er, som det er i din kommune i denne artikel.

Sådan indsamler DMI vejrdata - og sådan har TV 2 Lorry brugt det

Der er ni vejrstationer og omkring 85 nedbørsmålere i TV 2 Lorrys sendeområde.

En computer samler og bearbejder data fra vejrstationerne og udregner på den baggrund, hvordan vejret har været på hver kvadratkilometer i sendeområdet.

Alle data ender i DMI’s vejrarkiv, og her har TV 2 Lorry hentet data om hver enkelt kommune fra 2011 til 2020 for at kunne lave kortet i artiklen her.

Du kan selv finde endnu flere data om din kommune i DMI’s vejrarkiv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik