Nu kan vejrmodeller for første gang vise en sammenhæng mellem klimaforandringer og voldsomt vejr.
Forskere ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet har således i samarbejde med DMI gransket forholdene omkring det ekstreme skybrud over hovedstadsområdet tilbage i juli 2011.
En ny metode lægger nu klimaændringer ind i vejrprognosen, og forskerne har dermed med en art kontrafaktisk historieskrivning kunnet påvise, at de menneskeskabte temperaturstigninger fordoblede risikoen for det historiske skybrud den 2. juli 2011 og sandsynligvis øgede den intensitet, det havde.
Det skriver DMI i en pressemeddelelse.
Indtil nu har man ikke haft redskaberne til at kunne koble skybruddet med klimaændringer, lyder det fra eksperterne.
- Det særlige ved studiet er, at vi kan vurdere indflydelsen fra stigende globale opvarmning på en konkret ekstrem vejrhændelse, i stedet for bare at sammenholde skybruddet med de generelle ændringer i et varmere klima, siger Rasmus Anker Pedersen, enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Sådan har forskerne gjort
- På baggrund af alle vejrinformationer til og med midnat den 2. juli 2011 har forskerne simuleret vejret omkring København med nutidens gennemtestede og præcise vejrmodel fra DMI.
- Skalaen i vejrmodellerne er meget fin. Gitterstørrelsen, afstanden mellem datapunkter i DMI’s model, er omkring 2,5 kilometer. Til sammenligning er de globale klimamodellers højst omkring 50 kilometer.
- Forskerne har lavet 13 simuleringer i et såkaldt ensemble af prognoser, fordi vejr – og ikke mindst tordenvejr – er kaotiske begivenheder med støj og høj uforudsigelighed.
- Simuleringerne er blevet tilpasset og inddelt i fem varmescenarier: –1 grad (præindustriel tid), 0 (normal i 2011), +1, +2 og +3 graders varmere global temperatur.
Kilde: DMI og Københavns Universitet
(Artiklen fortsætter efter billederne.)
Rigshospitalet evakueret
Den kontrafaktiske historieskrivning i forhold til uvejret den 2. juli 2011 viser også, hvilke omfattende konsekvenser det kunne have haft, hvis kloden havde været en grad varmere på den skæbnesvangre juliaften.
- Da ville en lignende vejrsituation nok have betydet en evakuering af Rigshospitalet, siger professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet i pressemeddelelsen.
På Rigshospitalet var situationen nemlig i forvejen så alvorlig, at vandet var få centimeter fra at ødelægge hospitalets generatorer og udløse en evakuering af 1400 patienter.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Skybruddet 2. juli 2011, København
- Den dyreste naturskabte hændelse i Danmark siden 1999. Alene forsikringsudbetalinger for 6,2 mia. kr. fordelt på ca. 90.000 skader.
- Visse steder faldt på få timer mere nedbør end normalt for to måneder. Der faldt 135,4 mm på et døgn ved Botanisk Have, og 31 mm på 10 min i Ishøj. Over 5.000 lyn slog ned på 3 timer.
- Den kraftige regn og store hagl fik trafikken til at bryde helt sammen flere steder i hovedstadsområdet, hvor veje blev forvandlet til floder. Flere motorveje var spærret i 1-3 dage.
- Togtrafikken var forstyrret i en uge og nogle steder lukket i dagevis, med alt fra oversvømmede stationer til lynnedslag i udstyr og jordskred.
- Ca. 10.000 husstande fik strø
Kilde: DMI og Københavns Universitet
Kan spå om fremtiden
Den nye metode vil også kunne bruges til at forudsige forudsigelser om klimaet i fremtiden, lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet.
- Kan man operere på de skalaer, som vi har gjort her, får man de processer med, som er nødvendige for at kunne genskabe den konkrete begivenhed i en simulation. Det giver troværdighed til også at kunne forudsige begivenheder, der endnu ikke har fundet sted, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Han håber også på, at man i løbet af de næste 10 år kan forvente, at computerkraften udvikler sig til at kunne regne med denne type model også globalt.
Skybrud
- Skybrud defineres i Danmark som over 15 mm nedbør på en halv time.
- Konvektion hedder den fysiske proces, der skaber skybrud. Den betyder bl.a., at varm luft, pga. lavere tæthed, bevæger sig op ad.
- Den varme luft kan indeholde høj fugtighed og desuden trække eksisterende fugt fra skyer med sig op i højere luftlag og skaber således kraftig vanddannelse i skyerne.
- Dråberne vokser sig til sidst så store, at de til ikke kan holdes op af de vertikale luftstrømme, og så tømmes skyerne for vand.
Kilde: DMI og Københavns Universitet
