Gitte er 187 centimeter, og så har hun lavet en gruppe for høje kvinder

Gitte Alving har oprettet Facebook-gruppen "Høje kvinder på hæl". I gruppen bliver der udvekslet erfaringer med alt lige fra tøj til dating.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det at mødes med andre høje kvinder, giver mig en glæde. Det er det bedste fællesskab nogensinde, fordi vi har så meget at snakke om, siger Gitte Alving.

Gitte er 187,5 centimeter høj og mødes i ny og næ med andre kvinder, der rækker lige så højt som hende selv. 

Gitte Alving var med til at starte gruppen "Høje kvinder på hæl", fordi hun gerne vil give andre høje kvinder mere selvtillid. Hun skammer sig ikke over at være højere end sin mand.
Gitte Alving var med til at starte gruppen "Høje kvinder på hæl", fordi hun gerne vil give andre høje kvinder mere selvtillid. Hun skammer sig ikke over at være højere end sin mand.
Foto: Laust Toft Rasmussen / TV 2 Lorry

Faktisk var Gitte initiativtageren til Facebook-gruppen 'Høje kvinder på hæl', som i skrivende stund har tæt på 5000 medlemmer.

- Jeg startede gruppen, fordi jeg savnede et fællesskab med andre høje kvinder, som jeg kunne se i øjnene og tale sammen med om forskellige ting, siger hun.

Efter at have været en tur i Go' Morgen Danmark eksploderede medlemstallet, og mange andre kvinder ville pludselig også være en del af det høje fælleskab.

I starten af juni måned samledes omkring 30 kvinder, som alle er over 180 centimeter høje, ved Sophienholm nær Bagsværd Sø. De spiste picnic og sejlede en tur.
I starten af juni måned samledes omkring 30 kvinder, som alle er over 180 centimeter høje, ved Sophienholm nær Bagsværd Sø. De spiste picnic og sejlede en tur.
Foto: Laust Toft Rasmussen / TV 2 Lorry

Gruppen har en medlemsgrænse på minimum 180 centimeter. En grænse, som der i følge Gitte Alving, desværre ikke bliver afviget fra.

Gruppens medlemmer har tidligere afholdt træf rundt omkring i Storkøbenhavn, men de næste træf skal afholdes i både Jylland og på Fyn. 

Flot at være høj kvinde

Når det for Gitte - og flere andre - er rart at mødes, skyldes det både, at man som høj kvinde skiller sig ud, hvilket kan mærkes på selvtilliden, men også at det er rart at tale om mere lavpraktiske udfordringer.

Dating, blikke fra fremmede  på gaden og problemer med at finde tøj, der passer, er blot nogle af de temaer, der bliver drøftet i gruppen.

- Nogle af vores medlemmer kan ikke gå ud i en ganske almindelig ordinær tøjforretning til kvinder og være sikker på, at de kan finde et par bukser, der er lange nok, forklarer Gitte Alving.

quote Bare ret skuldrene! Vi skal nok lære dig at tage høje hæle på, du vil elske hvert et sekund.

Gitte Alving

Hun var selv mest usikker, da hun var yngre. 

I dag skammer hun sig ikke over at skille sig ud og tager gerne høje hæle på. Hun er tretten centimeter højere end sin mand, og det fortæller hun glædelig om, hvis det kan hjælpe andre.

Hun har en klar opfordring til andre kvinder, der måtte rage lidt ekstra i vejret: 

- Hvis du sidder derude i Danmark og er plus 180, så skal du være mere end hjerteligt velkommen i "Høje kvinder på hæl". Bare ret skuldrene! Vi skal nok lære dig at tage høje hæle på. Du vil elske hvert et sekund.

 



Vis mere
ANDERS

”Bevar Irma”:
Kunder vil danne ring om butikkerne og madanmelder samler underskrifter

Søs, Freja og Alvilda

Søs, Freja og Alvilda skal stå i spidsen for omstridt socialt medie i kommune

Vis mere