Her fik Danmarksdemokraterne flest og færrest stemmer i hovedstadsområdet

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne må generelt se langt efter opbakningen fra hovedstadsområdet.

Kun godt 3,5 procent af borgerne i TV 2 Lorrys sendeområde har stemt på Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen, der blandt andet har haft bedre balance mellem by og land som en mærkesag. 

Og jo længere væk fra Indre By i København du bor, jo større chance er der for, at du har stemt på Danmarksdemokraterne.

Det fremgår af resultaterne fra de 30 valgkredse i TV 2 Lorrys sendeområde.

Kun 0,8 procent stemte på Danmarksdemokraterne i Nørrebrokredsen, mens 10,4 procent stemte på partiet i Faxekredsen, som inkluderer Faxe og Stevns Kommune.

Du kan se en oversigt, hvor mange der stemte på Danmarksdemokraterne i din valgkreds i oversigten herunder:

(Artiklen fortsætter efter kortet herunder.)

KredsAndel af stemmer
Faxekredsen10,4 procent
Frederikssundkredsen7,4 procent
Køgekredsen6,8 procent
Grevekredsen6,1 procent
Hillerødkredsen6,1 procent
Brøndbykredsen5,4 procent
Tårnbykredsen5,4 procent
Taastrupkredsen5,1 procent
Helsingørkredsen4,7 procent
Ballerupkredsen4,6 procent
Hvidovrekredsen4,6 procent
Roskildekredsen4,6 procent
Rødovrekredsen4,3 procent
Egedalkredsen4 procent
Fredensborgkredsen3,6 procent
Gladsaxekredsen3,1 procent
Rudersdalkredsen2,5 procent
Brønshøjkredsen2,1 procent
Valbykredsen2,1 procent
Sundbyøsterkredsen2,1 procent
Slotskredsen2 procent
Sundbyvesterkredsen1,9 procent
Lyngbykredsen1,8 procent
Bispebjergkredsen1,8 procent
Gentoftekredsen1,7 procent
Falkonerkredsen1,3 procent
Østerbrokredsen1,2 procent
Vesterbrokredsen1,2 procent
Indre Bykredsen1 procent
Nørrebrokredsen0,8 procent
KMD

Ifølge valgforsker Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab ved Lunds Universitet, taler tallene sine tydelige sprog.

- Det er et udtryk for, at Danmark er enormt opdelt geografisk. Der er en opfattelse af, at der er uens muligheder afhængig af, hvor du bor, siger Robert Klemmensen.

- I den forstand er det en vellykket kampagne, Danmarksdemokraterne har ført, siger han.

quote Der er en opfattelse af, at der er uens muligheder afhængig af, hvor du bor

Valgforsker Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab ved Lunds Universitet

Intet tyder på, at Danmarksdemokraterne tager et mandat i København, og det vil være overraskende, hvis det rent faktisk lykkedes, lyder det fra Robert Klemmensen. 

Han mener samtidig, at fremtiden for partiet kan blive udfordret. 

- På et tidspunkt bliver alle enige om, at der skal gøres noget ved provinsen. Det bliver et problem, der kan løses, og så havner Danmarksdemokraterne det samme sted som DF, fordi alle nu er blevet enige om, at der skulle gøres noget på indvandrerområdet, siger Robert Klemmensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik