Ingen hjælp til ludomaner i år

Et stigende pres på behandlingscentre for ludomaner i Hovedstadsområdet giver rekord lange ventelister.

Overalt i landet oplever behandlingscentre et stigende antal henvendelser fra ludomaner, men særligt her i Lorryland må spilleafhængige vente i lang tid, før de kan få behandling.

Hos Center for Ludomani i København kan de først tilbyde behandling i 2019.

quote Når vi møder dem er alle broer brændte. En kat har ni liv, og de er alle brugt i forsøget i at få en ny kapital, så de kan forstætte med at spille.

Michael Bay Jørsel, leder, Center for Ludomani.

- Vi oplever rigtig lange ventetider. Det er meget uheldigt både for de mennesker, der har spilleproblem og deres mange pårørende. Det er generelt et problem, at mennesker med et spilleproblem skal vente i længere tid, end hvad rimeligt er. 2-3-4 uger er fint, men når vi når op på flere måneder, så gør det meget ondt, siger lederen af Center for Ludomani, Michael Bay Jørsel, til TV 2 Lorry.

I Hovedstadens afdeling kan de årligt tage 200 ludomaner ind, men det er langt fra nok til at opfylde efterspørgslen udefra. 

Rasmus på 26 år fra Køge har været ludoman og kan tale med om, hvor vigtigt det er at få behandling hurtigst muligt.

Problemet med ludomani i Danmark er eskaleret i de seneste år. Og særligt et sommer med VM i Fodbold har, ifølge behandlingscentrene, fået henvendelserne til at eksplodere

Hos Danske Spils Ludomani-linje - som sender folk videre i behandling - modtog de 205 opkald fra personer med spilleproblemer i 2013. I 2017 var tallet mere end tredoblet. 

Ludomani skal behandles akut

Ifølge Center for Ludomani ville det hjælpe på problemet markant, hvis ludomanerne kom hurtigere i behandling.

- Det ville betyde, at de pågældende personer, der har spilleproblemer, måske ikke kom så langt ud, som de er, når vi møder dem.  Når vi møder dem er alle broer brændte. En kat har ni liv, og de er alle brugt i forsøget i at få en ny kapital, så de kan forstætte med at spille. De er virkelig på dem, når vi møder dem, siger Michael Bay Jørsel.

Hos behandlingscentret Tjelehuset i København mærker man også til det stigende problem, og her må man også melde om ventelister. 

- Vi har venteliste lige nu, og vi gør os umage for, at den ikke skal være så lang. Men stadigvæk vi må erkende, at der er venteliste, og der er folk, som står derude og er desperate for at komme i behandling, siger Rådgiver i Tjelehuset, Bente Esbensen, til TV 2 Lorry.

For efterspørgslen på hjælp i hovedstadsområdet overstiger i dén grad omfanget af behandlingstilbud.

Betting-firmaerne lokker konstant

Mange af de ludomaner, som henvender sig til Tjelehuset, mener, at det er betting-firmaernes massive reklamer, som lokker dem ud i store problemer.

- Der er også mange af de spilafhængige, som er vrede på den massive markedsføring, fordi de hele tiden bliver mindet om deres spillelyst. Der er hele tiden reklamer, der er hele tiden mails, der er helet tiden reklamer, når de ser en fodboldkamp poppe op, siger Bente Esbensen.

Når ludomanerne først er lokket ind i en spilafhængighed, så gælder det hurtigst muligt om at reducere skaden. Derfor er den nuværende ventetid meget alvorlig for nye ludomaner.

- Vi ved jo godt, at når beslutningen er taget enten fra familiens side eller den afhængige selv, så skal der ske noget her og nu. Det er sjældent, at der er plads til at vente 14 dage, påpeger Bente Esbensen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik