Kære A-mennesker I ligger, som I har redt

Verden er af lave. Elpriserne stiger, smoggen lægger sig over vores storbyer og trafikken kører ad helvede til og det er alt sammen jeres skyld.

For dem, der kender mig, er det ingen hemmelighed, at jeg er et udpræget såkaldt b-menneske.

Mine forældre har altid vidst det, mine folkeskolelærere var nok heller ikke i tvivl og dem, der, på mine skiftende arbejdspladser har mødt mig før 10, 11-tiden, ja okay 12 måske, ved også udmærket hvordan jeg fungerer, hvis jeg skal bryde med min favorit-døgnrytme.

Morgensurhed, kort for hovedet og ikke så tilnærmelig, som hvis jeg får lov at pleje mit indre ur.

Hele livet har jeg, ligesom millioner af andre, været underlagt A-menneskernes foretrukne verdensorden, men nu må vi altså få talt om det.

Den dagligdag vi lever i, baserer sig i grove træk på solens tilstedeværelse over vores del af jordkloden. Hanen galer, vi skal udnytte lyset og få høstet, smedet, jaget og så videre, imens vi kan se noget.

Men et eller andet sted omkring elektrificeringen og den industrielle revolution, går det galt.

A-menneskerne (forestiller jeg mig) afholdt et morgenmøde, hvor de fastslog, at arbejdsdagen, skolegangen og åbningstiderne skulle følge de gamle skikke og fastlåses efter oldtidens mønster.

Til dette møde var der naturligvis ingen B-mennesker til stede, da de lå og slumrede efter en sen diskussion med ligesindede natten forinden.

Dette bider os allesammen bag i, anno 2022, da elektrisk lys for længst har fjernet den oprindelige præmis.

Forestil dig, kære A-menneske, en verden, hvor du uden problemer kan suse ind ad Helsingørmotorvejen kl. 8:30 onsdag morgen med 110 km i timen, fordi vi kollektivt har besluttet at forskyde vores virke i vor nuværende effektive og fortravlede samfund.

Forestil dig, kære A-menneske, at du, uden merudgift, kan tørretumble lørdag kl. 14:00, fordi “de andre” tørretumbler på andre tidspunkter end dig.

Det kan du jo godt se fidusen og gevinsten i, ikke?

Nå, hvordan gør vi det så? Accept og respekt er nøglen, vil jeg mene.

A-mennesker er nødt til, for alvor, at inddrage B-folket i alverdens velværeundersøgelser og APV’er.

B-mennesker er ikke dovne, eller ude af stand til at deltage i vigtige møder.

De fungerer bare bedre senere på dagen.

Jeg er så heldig at have fundet et arbejde, der passer helt enormt godt til min døgnrytme.

(…og hvis du er min arbejdsgiver, er jeg selvfølgelig stadig utilfreds med mødeindkaldelser før klokken 11 og alle mulige andre forhold. Det var bare et skægt eksempel)

Men når vi nu skal leve og arbejde side om side, bliver vi nødt til at forstå og respektere hinandens behov og virkelighed. Vi skal acceptere, at det ikke er mere værd at møde klokken 6:30, end at have fri klokken 23:00.

Hvis jeg for eksempel skal indfinde mig til et møde klokken 9:00, efter en vagt fra 12-23 bør ingen forvente, at jeg er hverken konstruktiv, kreativ, eller i godt humør for den sags skyld.

Ligesom jeg ikke kan forvente, at en “A-kollega” kan få en konstruktiv eller kreativ tanke efter klokken 20:00.

Vi bør snarere spørge hinanden om, hvad vi vil have ud af hver enkelt af os til et givent møde, og så planlægge derefter.

Et “vigtigt” møde behøver ikke at være tidligt på dagen. Det er noget, I har fundet på.

Jeg er, imod min vilje, kommet til at researche og det viser sig (selvfølgelig) at jeg ikke ved alt.

Begreberne A- og B-mennesker er under revidering. Forskningen er i gang.

Det anerkendes for eksempel, at det ikke bare handler om at “sove længe” for B-typerne, eller at vågne tidligt og være irriterende for A-folks-typer.

Så måske er der håb endnu.

Jeg VIL dog, trods forskningen, gerne være med til næste møde om samfundets normer, hvor jeg stolt vil repræsentere B-mennesker (samt alle verdens teenagere).

Mødet skal helst foregå efter 12. Det er dér, er jeg skarpest.