Lars Løkke slår fast: Danmark skal have en ny regering

Lars Løkke har holdt tale ved Moderaternes valgfest, og her slår han fast, at Moderaternes indtræden i Folketinget vil kunne mærkes.

Moderaterne står til at storme ind i Folketinget, hvor de formentlig vil få en helt afgørende indflydelse på, hvordan den kommende regering vil komme til at se ud. 

Og for kort tid siden holdt han tale for de fremmødte til Moderaternes valgfest, hvor han ikke overraskende blev tiljublet af de tilstedeværende partimedlemmer. 

Og her slog den tidligere statsminister fast, at der kommer en ny regering i Danmark. 

- Jeg ved med sikkerhed, at Danmark skal have en ny regering, siger han og fortæller om den brede regering, han og partiet er gået til valg på.

- Hvis målingerne bare holder nogenlunde, så kommer det her lille, nye parti, Moderaterne, i Folketinget på en måde, så det kan mærkes, siger Lars Løkke til valgfesten. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Skal aflevere nøglerne til statsministeren

Moderaterne står til at få 15 mandater, og dermed bliver der som forudset en chance for, at partiet bliver tungen på vægtskålen i forhold til både rød og blå blok, der muligvis ikke kan mønstre et flertal på egen hånd. 

På intet tidspunkt under de sidste ugers valgkamp har det været muligt at få Lars Løkke Rasmussen til at give et klart svar i forhold til, hvem han ville pege på efter valget.

Og selvom der ikke kom et helt klart svar fra den måske kommende kongemager til valgfesten, så løftede han alligevel lidt af sløret for hans planer. 

- For en stund skal nøglerne i hvert fald forlade statsministeren, 

- Om hun eller en anden skal have dem igen, beror på, om man i den kommende tid kan finde til rette om et bredt regeringsprogram, der bringer Danmark videre, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

"Typisk Løkke-tale"

Politiske kommentator Peter Lautrup-Larsen fortæller til TV 2 Lorry, at han tolker Løkkes udtalelser som værende, at Løkke vil have en dronningerunde.

Det giver Pia Allerslev, der er politisk kommentator og tidligere Venstre-borgmester i København, ham ret i. Hvis de nuværende stemmetal holder stik, vil Løkke blive kongemager. 

- Det (Moderaternes stemmetal, red.) er ikke nøglen til statsministeriet, men i hvert fald nøglerne til, hvordan regeringen skal formes.

Hun hæfter sig i høj grad ved Lars Løkkes fremtoning og tale.

- Det var en typisk Lars Løkke-tale. Den var formfuldendt leveret med overskud og et klart budskab til fløjene og Mette Frederiksen, om at hun ikke kan tage ham forgivet.

- Han ligger maksimalt pres på Mette Frederiksen ved at udtrykke, at han ikke peger på hende, før der har været en rigtig dronningerunde og reelle forhandlinger. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik