Lydhøre sjællændere roses af politiet - roligere nytår end normalt

Nytårsaften i hovedstadsområdet har været roligere end normalt - og kun enkelte forstod ikke at overholde forsamlingsforbuddet.

Intet ved 2020 har været normalt - og det har overgangen til 2021 heller ikke været.

Politi og brandvæsen i hele hovedstadsområdet har oplevet, at der har været mere roligt, end der plejer at være.

Hos Københavns Politi har der været stille og roligt, oplyser vagtchef Henrik Stormer til TV 2 Lorry. Har har man kun anholdt seks personer i forbindelse med nytårsaften.

quote Jeg vil vove pelsen og sige, at det har været en af de mere rolige nytårsaftener.

Søren Greve, vagtchef, Nordsjællands Politi

- Målt på antal sager og anholdelser har det været en af de mere roligere nytårsaftener, siger han til TV 2 Lorry.

Samme melding kommer fra Nordsjællands Politi:

- Der har været travlt, men det har været småting. Jeg vil vove pelsen og sige, at det har været en af de mere rolige nytårsaftener, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Greve til TV 2 Lorry.

Hos Hovedstadens Beredskab havde brandfolkene klokken 04.00 kørt ud til 92 udrykninger. Sidste år på samme tid havde de rykket 112 gange. Det matcher den generel udmelding fra Danske Beredskaber, der på landsplan melder om det roligste nytårsdøgn i flere år.

På Vestegnen har man ikke haft nogle voldsomme og alvorlige hændelser, men vagtchef, Peter Grønbek, mener, at nytårsaftenens aktivitetsniveau "ligner normalbilledet meget godt".

Folk har været lydhøre, når politiet bad om mere afstand

Forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer gjorde også nytåret specielt.

Heldigvis oplevede politikredsene, at sjællænderne generelt var gode til at overholde de nye regler.

quote Folk har generelt været meget lydhøre overfor politiet anbefalinger.

Henrik Stormer, vagtchef, Københavns Politi

I København måtte politiet tre steder bede folk om at skabe mere afstand mellem hinanden.

Første gang skete omkring Tivoli klokken 23.00, hvor for mange var stimlet sammen for at se Tivolis fyrværkeri show. Her anbefalede politiet på Twitter, at folk ikke søgte mod Tivoli, da der simpelthen var for mange mennesker.

Da klokken slog midnat stimlede for mange sammen i området omkring Rådhuspladsen, der ellers var spærret af med hegn, og på Dronning Louises Bro på Nørrebro, der plejer at være populære steder at fyre fyrværkeri af. 

Her bad politiet folk om at sprede sig, at det lyttede de festglade mennesker til. Det får københavnerne ros for fra vagtchef, Henrik Stormer:

- Der var mange på Dronning Louises Bro, men slet ikke så mange som de andre år. Folk har generelt været meget lydhøre overfor politiet anbefalinger, siger han.

Der har ikke været brug for at uddele bøder eller anholde nogen for at overtræde forsamlingsforbuddet.

På Vestegnen måtte politiet skride ind overfor en enkelt fest i Rødovre, hvor der var samlet over 30 mennesker i nogle erhvervslokaler. De blev alle sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet.

I Nordsjælland fik man flere anmeldelser om overtrædelser af forsamlingsforbuddet, men da politiet nåede frem, havde folk spredt sig ud.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik