Man kan jo godt lige cykle efter et par øl, eller kan man? Her er alle bødetakster for cyklister

Kan man egentlig få en bøde for at cykle i beruset tilstand? Hvilke forseelser i trafikken som cyklist udløser overhovedet en bøde? Og hvad koster det? Bliv klogere i denne guide.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

’Det er jo ikke ligesom, når man kører bil. Man kan sagtens køre fuld på cykel og man mister sit kørekort til bil, hvis man er over den tilladte promillegrænse, når man cykler’.

Skrønerne omkring, hvad man må og ikke må, når man cykler, er både mange, og går i mange retninger.

Men hvad er op og ned? Og hvad må man?

Det kan du blive klogere på i denne guide, som TV 2 Lorry udgiver i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.

Her gennemgår vi slavisk alle de forseelser, der udløser en bøde som cyklist i trafikken.

Og det er der umiddelbart god grund til at gøre. Københavns Politi var nemlig tidligere på året ude med bødeblokken til fulde cyklister.

Derfor gik TV 2 Lorry i juli på gaden for at finde ud af, om københavnske cyklister kendte til reglerne for, om man må køre beruset på cykel, og det var der ikke mange, der gjorde.

Cyklister kender ikke reglerne

- Det ved jeg ærlig talt ikke, men nul regner jeg med, gættede Erik Jespersen, dengang, mens en anden efter lidt betænkningstid svarede:

- Det er det samme som i bil, er jeg ret sikker på, sagde Lasse Haagerup, der som mange andre fejlagtigt troede, at promillegrænsen er på 0,5 - med andre ord den samme grænse, som for kørsel i en bil eller på et elektrisk løbehjul.

Sådan er det dog ikke. Der er nemlig ikke nogen fast promillegrænse for cyklister. Men vurderer politiet, at du ikke er i stand til at cykle forsvarligt, får du en bøde på 1.500 kr.

Nej, du kan ikke miste kørekortet

Og lad os slå det fast med syvtømmersøm med det samme. Nej, du kan ikke miste kørekortet, hvis du kører fuld på cykel.

Dog er der mange fulde cyklister, der hvert år falder og kommer til skade. Derfor anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at du passer på dig selv og lader cyklen stå, hvis du har drukket. 

Det er dog langt fra kun fulde cyklister, der risikerer bøder i trafikken. Faktisk er der en lang række forseelser, der kan gøre sparegrisen trist. 

Du må ikke fejre i bedste Tour de France-stil

Nogle lidt mere overraskende end andre. I hvert fald for undertegnede journalist. Vidste du for eksempel, at det koster 700 kroner at køre uden hænder på styret, når man lige har lyst til at fejre, man har slået sin egen spurtrekord med sig selv i bedste Tour de France-stil? 

Eller at det også koster 700 kroner, hvis man glemmer at tage højrelabben ud til siden, selvom man er i en højresvingsbane?

Her får du den fulde oversigt over alle forseelser, cyklister kan begå i trafikken - og hvad det koster.

Det koster 700 kroner, hvis du:

... kører uden lys i lygtetændingstiden


... har fejl eller mangler ved bremser, reflekser mv.


... cykler i fodgængerfeltet, på fortov eller gangsti


... kører i modsat retning på cykelstien


... kører uden hænder på styret


... ikke giver tegn, når du stopper eller drejer


... ikke respekterer skilte og afmærkning


... holder fast i et andet køretøj


... er to personer på en cykel med ét sæde (bøde til begge).

Det koster 1.000 kroner, hvis du:

... kører over for rødt


... kører mod færdselsretningen


... overtræder ubetinget vigepligt


... bruger håndholdt mobil.

Det koster 1.500 kroner, hvis du:

... kører uforsvarligt på cykel, fordi du er fuld

_

_

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Henrik Lynghus Furesø

For fire år siden fik Henrik “en underlig idé” - nu kan søvarme være på vej ud i dine radiatorer

Helene

Hundredvis af mennesker til cannabis-demonstration: "Lad os prøve det af. Lad os prøve noget nyt"

Cykel Cyklist Rødt lys Spørg Os Trafik Højresving trafikskilt Politi lovgivning

Maja undrer sig: Hvorfor må man svinge til højre for rødt lys så få steder?

Vis mere
Maya Børnehuset SIV

Mayas familie knækkede først, da hun blev erklæret rask

DSB s-tog trafikændring Linje F

DSB varsler køreændringer på linje F i hele oktober

Vis mere