Mistanke om coronavirus på Hvidovre Hospital

En patient er mistænkt for at være smittet med det sars-lignende virus corona. Manden har opholdt sig i områder, hvor der lige nu er risiko for smitten.

"Vi fik mistanke om det i går. En patient havde været i et relevant område i Mellemøsten, og så er han kommet hjem med feber i et tidsrum, så det godt kunne passe med sars", fortæller Jens Ole Nielsen, ledende overlæge på Afd. for Infektionsmedicin på Hvidovre Hospital til Lorry.

På Hvidovre Hospital tog man derfor ingen chancer og har indlagt patienten i højrisiko-isolation, mens Statens Serum Institut tester prøver for coronavirus. Der ventes svar senere i dag.

På Hvidovre Hospital har man helt særlige isolationsstuer til netop patienter der er under observation for epidemiske sygdomme.

"Vi er i stand til at isolere patienten, så patientens bakterier eller virus ikke kommer i kontakt med personale eller medpatienter, Så man kan sikre at smitten ikke bliver spredt", siger Jens Ole Nielsen.

Hvor alvorlig smitten er, hvis det er sars oplevede man i Toronto i Canada, sidst der var et udbrud her.

"Man fik et enkelt tilfælde med sars på et hospital i Toronto. Det smittede til personale og medpatienter og der var adskillige dødsfald. Det lagde faktisk hele sygehusvæsnet ned i et stykke tid. Der blev man opmærksom på at det moderne sygehusvæsen ikke rigtig tog højde for de her voldsomt smitsomme sygdomme", fortæller Jens Ole Nielsen til TV2/Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik