Movia lukker for billetsalg i busserne

Movia indfører nu nye tiltag i busserne for at mindske smittefaren.

Busselskabet Movia har valgt at lukke midlertidigt for billetsalget i busserne, mens smittefaren for coronavirussen står på. 

Beslutningen er taget for at minimere smitterisikoen for chaufførerne, så de ikke skal tage imod kontanter og udstede billetter.

Fremover vil kunder i stedet blive henvist til at bruge rejsekort, DOT-appen eller sms-billet.

Derudover indføres der en hygiejnelinje i busserne markeret med sort tape i gulvet.

Kunderne vil blive informeret om de nye tiltag ved opslag i og på busserne samt på sociale medier. 

Begge tiltag træder i kraft fra i dag, torsdag den 19. marts. 

Hold afstand

Busserne er en del af den nationale kritiske infrastruktur, der transporterer borgere, der for eksempel arbejder på sygehuse eller i andre vigtige funktioner, som supermarkeder på arbejde.

I kraft af dette opfordrer Movia fortsat passagerne til at sprede sig i bussen og holde afstand til chaufføren. Der vil blive lagt skilte på de forreste sæder ved chaufføren, hvor det fremgår, at kunderne bedes benytte andre siddepladser.

Movia har tidligere opfordret til, at alle følger med på coronasmitte.dk, viser hensyn til hinanden, holder afstand, og ladre være med at rejse med bus, tog eller metro, hvis man er syg eller formoder at være smittet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik