Seneste nyt
Kongeparret modtog egyptisk præsident til gallataffel
Kong Frederik og dronning Mary er fredag aften ankommet til gallataffel på Christiansborg.
Taflet er til ære for den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi, som er på statsbesøg i Danmark.
Fra kongefamilien deltager også prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.
På billeder ses kongeparret modtage præsidenten og følge ham en del af vejen til festlighederne.
TV 2 har fået adgang til aftenens menu. Her fremgår det, at der bliver serveret porre terrine, stegt marsklam og kage med mandarinkompot.
Både kongen og præsidenten skal holde tale ved fredagens taffel ifølge kongehusets program.
Del denne artikel
Styrelse fandt fuglelort i grøntsagskasserne hos grønthandler
Grønthandleren Alsaadi Greens på Nørrebro i København har fået en bøde og en sur smiley af Fødevarestyrelsen, da styrelsen i november fandt fuglelorte i flere af kasserne med grøntsager.
Det skriver KøbenhavnLIV.
Fødevarestyrelsen slog desuden ned på, at mange af grønthandlerens frugt og grøntsager ikke var mærket med oprindelsesland, hvilket strider imod reglerne.
Grønthandler beklager overfor KøbenhavnLIV og oplyser, at de har rettet op på forholdene.
Del denne artikel
Nybagt far rørt til tårer efter tragisk ulykke: Modtager donationer hvert minut
Da en mand på elcykel kørte frontalt ind i Carl Rosenberg, ændrede det hans liv for altid. Nu samler hans cykelklub ind, så hans fremtid kan tegne en smule lysere.
Ældrecenter arver stort millionbeløb fra hemmeligt ægtepar
Et hemmeligt ægtepar fra Værløse har testamenteret et stort millionbeløb til Aktivitetscentret Skovgården.
Det skriver sn.dk.
Arven er på omkring 20 millioner kroner, og der står i testamentet, at pengene skal bringe glæde til husets brugere.
- Min første tanke var, at det var fantastisk. Det var det helt klart - og glædeligt for Skovgårdens brugere at kunne arve. Jeg kan ikke oplyse noget om, hvem det var, men som sagt er det en dejlig anerkendelse, at der er nogle borgere, der synes, at lige præcis Skovgården skal arve deres penge, siger Merete Harrig, Skovgårdens leder, til mediet.
Lederen tænker, at pengene kan gå til at give brugerne flere oplevelser eller arrangementer i ældrecentret. De kunne også gå til et nyt billardbord eller en brændeovn.
Del denne artikel
Supermarked får sur smiley for dårlig hygiejne
Fødevarestyrelsen har givet en Lidl-butik i Rødovre en sur smiley og en bøde på 15.000 kroner for manglende rengøring og dårlig hygiejne.
Det skriver sn.dk.
- Ved gulvet ved hylderne ses ansamlinger af sorte, udefinerbare, fedtede plamager, skriver styrelsen blandt andet i en kontrolrapport fra 6. november, ifølge mediet.
Styrelsen fandt desuden madrester og sorte plamager langs hjørner og kanter i butikken, indtørret spild af orange væske i kølerummet, spild af fersk kødsaft i bunden af en køler, massivt spild af kattegrus blandet med madrester mellem hylder og spild af en brun, fedtet væske under en hylde med slik.
Ifølge sn.dk har Fødevarestyrelsen i maj måned fundet en død kakerlak og døde hvepse foran en køleboks på et besøg i samme Lidl-butik.
Lidl udtaler til sn.dk, at butikken ikke afspejler det generelle billede af supermarkedskæden, og at fundne fra Fødevarestyrelsen er "uacceptable".
Del denne artikel
Mand idømt forvaring for mishandling og grov vold mod kæreste
En 32-årig mand idømmes forvaring for mishandling og adskillige tilfælde af grov vold mod en kvinde, han var kærester med på gerningstidspunktet.
Det har Københavns Byret afgjort fredag eftermiddag, skriver Ritzau.
Del denne artikel
Nu reagerer minister på dom: "Kriminelle udlændinge hører ikke hjemme i Danmark"
Drabsdømte udlændinge har ikke noget at gøre i Danmark, siger udlændinge- og integrationsministeren. Men det er vanskeligt at udvise dem, erkender han.
Kvinde og mand dømt for menneskehandel og voldtægt
En mand og en kvinde fra Rumænien er fredag dømt for menneskehandel og voldtægt af en rumænsk kvinde, som blev lokket til Danmark og tvunget til at arbejde som prostitueret, oplyser specialanklager Martin Stassen fra Københavns Vestegns Politi.
Begge blev idømt tre års fængsel og udvist af Danmark med et livslangt indrejseforbud.
Del denne artikel
Politikere fik 19 timer til at godkende statens køb af Københavns Lufthavn
Folketingets Finansudvalg fik under et døgn, nærmere bestemt 19 timer, til at forholde sig til og godkende statens opkøb af aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne for 32 milliarder kroner. Det skriver Altinget. Processen kritiseres nu af Liberal Alliance og Alternativet.
Del denne artikel
Omstridt teflonfabrik lukker
Alle aktiviteter på teflonfabrikken Accoat i Kvistgård i Nordsjælland lukker inden for et år.
Det skriver DR.
Af en pressemeddelese fremgår det, at beslutningen blandt andet er truffet som følge af "offentligt fokus" og fremtidig regulering af virksomheders brug af PFAS-stoffer, samt at fabrikken "ligger uhensigtsmæssigt midt i et boligområde".
Accoat A/S laver blandt andet overfladebehandling af metalelementer. Belægningerne foregår blandt andet ved at sprøjte PFAS-holdigt pulver på de rene metal-elementer, som derefter bliver bagt i store ovne ved flere hundrede grader, skriver DR.
Så sent som i mandags besøgte SF's Pia Olsen Dyhr borgere i Kvistgård, skriver hun på Facebook. Ved mødet fortalte en borger om, at hendes hjem var fyldt med hvidt eller lyseblåt støv, og at der uden for hendes hjem hang en skarp kemilugt om aftenen.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_