Nye tal fra SSI: Så mange er blevet smittet med corona efter fuld vaccineeffekt

Statens Serum Institut har mandag offentliggjort tal for, hvor mange der er blevet smittet med corona efter fuld vaccineeffekt.

22.682 personer er blevet smittet med covid-19, efter at vaccinen burde have fuld effekt.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Det svarer ifølge SSI til, at 0,5 procent af alle vaccinerede i Danmark er blevet ramt af det, der kaldes en gennembrudsinfektion.

En gennembrudsinfektion er, når man er blevet smittet med covid-19, selv om man er færdigvaccineret, og selv om vaccinen skulle have fuld effekt.

Ved den seneste statusrapport, der gik til 12. oktober, var det 0,4, der havde fået en gennembrudsinfektion.

- Overordnet kan man derfor sige, at antallet af gennembrudsinfektioner stiger. Det var dog forventet, fordi både antallet af fuldt vaccinerede og smittetrykket stiger.

- Det stigende antal gennembrudsinfektioner kan også være tegn på, at vaccineeffektiviteten er blevet mindre i nogle befolkningsgrupper, siger Palle Valentiner-Branth, der er afdelingschef i SSI.

Blandt de 22.682 borgere, der har haft en gennembrudsinfektion, er 862 blevet indlagt og 133 er døde.

Der er blevet påvist coronavirus hos 24.722 personer, der er færdigvaccineret. 22.682 af dem er altså, efter at vaccinen burde have fuld effekt.

Opgørelsen dækker hele perioden fra 27. december, hvor den første dansker blev vaccineret, til og med 24. oktober.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik