Overblik: Her bliver der uddelt mad, når butikkerne lukker i påsken

Herunder kan du se, hvor i TV 2 Lorrys sendeområde, du kan afhente overskudsmad op til påske.

Snart er påsken over os, og det betyder for mange af os også, at påskefrokosterne står for døren.

Men mens mange glæder sig til at sætte tænderne i påskebordets sild, fiskefilter og lun leverpostej, så er højtidens frokoster for andre en luksus, som pengepungen kan have svært ved at række til.

Og noget tyder på, at de stigende fødevarepriser ikke har gjort udfordringen mindre. 

Hos organisationen Stop Spild Lokalt, der hjælper med at distribuere overskudsmad i nærområder, oplever man nemlig frem mod påsken en langt større efterspørgsel i flere af lokalafdelinger.

- Det er absolut noget, vi allerede har oplevet flere steder. Der er et sted på Sjælland, hvor vi har i år til påske har fået omkring 200 henvendelser. Normalt modtager vi mellem 60 og 100, siger Rasmus Erichsen, der er direktør i Stop Spild Lokalt Danmark, til TV 2 Lorry.

Overskudsmad forventes at slå rekord

I 2016 startede Rasmus Erichsen en Facebook-gruppe med navnet "Stop Spild Lokalt" i kampen på at mindske madspild og hjælpe dem, der har brug for mad.

Siden er konceptet vokset gevaldigt, og med hjælp fra frivillige distribuerer foreningen landet over hver dag 30 tons mad til udsatte. 

Rasmus Erichsen fortæller, at det i forbindelse med påsken sidste år lykkedes at redde 180 tons overskudsmad. I år håber organisationen dog, at ramme 200 tons.

Foruden Stop Spild Lokalt findes der i hovedstadsområdet også en række andre initiativer der agter at dele mad ud til de trængende i forbindelse med påsken.

Tip os

Hvis du kender til et sted, der uddeler mad, skal du ikke tøve med at skrive til redaktion@tv2lorry.dk - så opdaterer vi listen løbende for at nå ud til så mange som muligt.

Herunder har vi samlet et overblik over, hvor Stop Spild Lokalt uddeler i forbindelse med påsken uddeler overskudsmad i TV 2 Lorrys sendeområde.

Her bliver der delt mad, når butikkerne lukker til påsken

Foreningen Stop Spild Lokalt er paraply for en række lokale grupper, der hjælper med at distribuere overskudsmad i gruppernes nærområder. For at finde sin lokale gruppe, kan man på Facebook søge på navnet "Stop Spild Lokalt Bynavn" (Eks. Stop Spild Lokalt Hillerød). Det er i de lokale grupper, at uddelingssted og tidspunkt for hver by vil fremgå.

I TV 2 Lorrys sendeområde deler Stop Spild Lokalt-grupper i påsken ud i følgende byer:

  • Albertslund: Bytorvet 2, onsdag den 13. april og lørdag den 16. april klokken 21.30.

  • Ballerup: Gl. Rådhusvej 17, onsdag den 13. april og lørdag den 16. april klokken 21.00

  • Frederikssund: Tid og sted er ikke offentliggjort, men kan nummer og tid kan tildeles via facebook-gruppen.

  • Greve: Gersagerparken 87, onsdag den 13. april og lørdag den 16. april  klokken 21.00

  • Glostrup: Christiansvej 2, torsdag den 14. april og søndag den 17. april klokken 12.30

  • Helsingør: Hovmarken 7, onsdag den 13. april og lørdag den 16. april klokken 21.30

  • Herlev: Perikumhaven 1, torsdag klokken 12.00 og søndag klokken 17.00

  • Hillerød: Fredensvej 12, onsdag den 13. april og lørdag den 16. april klokken 21.30

  • København: DGI Byen, onsdag den 13. april klokken 22.30

  • Køge: Karlemosevej, onsdag den 13. april og lørdag den 16. april klokken 21.00

  • Lyngby: Tid og sted er ikke offentliggjort

  • Roskilde: Sct. Jørgenbjerg sognegård, tidspunkt er ikke offentliggjort

  • Rødovre: Tid og sted er ikke offentliggjort


Kilde: Stop Spild Lokalt


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik