Politikredse melder om flere indbrud i julen – men i ét område er tallet faldet

Julemåneden er kendt for at være højsæson for indbrudstyve. Se hvor mange indbrud, der har været i din politikreds.

Juleaften og de dertilhørende julefrokostdage er traditionelt set et indbydende tag-selv-bord for indbrudstyve. For mens familien er på juleferie eller til juletamtam, så står mange boliger gabende tomme.

I takt med at flere vender hjem til deres bolig, så kan landets politikredse mærke, hvor mange indbrud der er blevet begået i år.

Og på den københavnske vestegn er der godt nyt. Her er der nemlig anmeldt færre indbrud end sidste år – målt i perioden fra den 19.-29. december.

Hvor der sidste år blev anmeldt 53 indbrud er tallet i år faldet til 36. Og det glæder indbrudsgruppen ved Københavns Vestegns Politi.

Sådan sikrer du dig mod indbrud

• Sikring af døre og vinduer samt solide låse. Se på boligen med tyvens øjne - hvor er de svage steder?

• Hæk og hegn bør ikke kunne bruges som skjul for tyven

• Lys - timer-styret indendørsbelysning, sensor-styret udendørsbelysning. 

• Nabohjælp er noget tyven hader

• Og så opfordrer vi vores borgeres til at anmelde mistænkelige forhold til os.

Kilde: Københavns Vestegns Politi

- Ethvert indbrud er ét for meget – men det er meget positivt, at antallet af Vestegns-familier, der er kommet hjem til et gennemrodet hjem her i julen, er faldet i forhold til sidste år, siger lederen af indbrudsgruppen politikommissær Stefan Asmussen i en pressemeddelelse.

Jule-indbrud opgøres i perioden 19. december til 1. januar – og her ser antallet i år ud til at blive på niveau med Corona-året 2020, hvor tallet var 57, lyder det fra politiet.

Tallet steg en smule i 2021 til 71, men går man tilbage til 2019, så modtog Københavns Vestegns Politi 118 anmeldelser om indbrud i juledagene.

Det er ikke muligt at pege på en enkelt grund til, at jule-indbruddene falder på vestegnen.

- Der har de sidste år været stort fokus på denne kriminalitetsform hos politiet – men det er kun en del af forklaringen. Der er særlig grund til at fremhæve borgerne, der hjælper deres naboer og er blevet bedre til at sikre deres bolig, siger Stefan Asmussen.

Lille stigning to andre steder

I Københavns politikreds er antallet af indbrud knap så positivt. Her ses der en foreløbig mindre stigning i antallet af indbrud i juleperioden fra 19.-28. december.

Her er nemlig blevet anmeldt 38 indbrud indtil nu, hvor det sidste år var tale om 37 anmeldelser i hele perioden til og med 1. januar.

(Artiklen fortsætter efter tabellen)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sammenligner man med antallet af indbrud i politikredsen de seneste fire år, så det værre ud i 2019, hvor Københavns Politi modtag 85 anmeldelser af indbrud.

(Artiklen fortsætter efter tabellen)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Midt- og Vestsjællands politikreds kan man også berette om en lille stigning indtil videre. Her har der været 38 anmeldelser om indbrud fra den 19.-29. december. Sidste år var tallet i samme periode 33 indbrud. 

Nordsjællands Politikreds har ikke nået at vende tilbage med en status over indbrud i julen inden artiklens udgivelse. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik