Skal du i kirke juleaften? Sådan skal du forholde dig

Mundbind, afstand og mulig pladsbestilling på forhånd. Her gennemgår vi, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil i kirke juleaften.

Er du en af dem, der har planer om at drage til julegudstjeneste og synge julen ind den 24. december, så kræver det i år lidt mere forberedelse og research.

Som ved så mange andre arrangementer og begivenheden, kommer coronavirusset nemlig også til at spille en rolle her.

For at begrænse smitte har kirkeministeriet har udarbejdet en række særlige anbefalinger til netop den 24. december.

Sundhedsmyndighederne opfordrer blandt andet til, at du beholder dit mundbind på, også når du sidder ned, og når du synger med på salmerne.


Foruden anbefalingerne gælder der også en række øvrige tiltag i kirkerne, som trådte i kraft med en lang række af andre coronarestriktioner søndag klokken 08.00.

Det betyder, at arealkravet blandt andet er blevet genindført. Derfor må der maksimalt være en person per to kvadratmeter gulvareal, hvis kirkegængerne sidder ned. Hvis man står op, må der være en person per fire kvadratmeter gulvareal.

Af faktaboksen nedenfor kan blive klogere på alle de nye tiltag, der fra søndag den 19. december gælder for gudstjenester, fredagsbøn, religiøse handlinger, herunder dåb, vielser og begravelser samt øvrige menighedsarrangementer.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).

Tiltag ved religiøse arrangementer

Nye tiltag betyder, at der fra søndag den 19. december gælder følgende regler for gudstjenester, fredagsbøn, religiøse handlinger, herunder dåb, vielser og begravelser, samt øvrige menighedsarrangementer:

  • Der indføres arealkrav, så der maksimalt må tillades adgang for 1 deltager pr. 2 kvm. gulvareal, hvis deltagerne sidder ned, og 1 deltager pr. 4 kvm gulvareal, hvis deltagerne i det væsentlige står op.

  • Der indføres krav om mundbind ved gudstjenester, fredagsbøn, religiøse handlinger og menighedsarrangementer, og på de folkekirkelige uddannelsesinstitutioner – uanset antal deltagere. Mundbindet vil kunne fjernes, når deltagerne sidder ned.

  • Krav om coronapas ved gudstjenester/fredagsbøn, religiøse handlinger samt menighedsarrangementer videreføres. Det betyder at, der er krav om coronapas, hvis der er adgang for mere end 100 personer indendørs og 1000 personer udendørs.

  • Krav om coronapas – uanset antal personer – videreføres for folkekirkens videregående uddannelsesinstitutioner, det vil sige Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og de tre kirkemusikskoler.

  • Der skal opsættes informationsmateriale ved lokaler og lokaliteter om krav om coronapas, mundbind og begrænsning af deltagerantallet samt om muligheden for bortvisning.


Kilde: Kirkeministeriet.

Kræver pladsreservation

For at kunne overholde de nye restriktioner har flere kirker i TV 2 Lorrys sendeområde indført reservationskrav i forbindelse med julegudstjenesten. 

Det gælder blandt andet i Sydhavn Sogn. Her er der begrænsede pladser ved fredagens fire julegudstjenester, hvorfor en tilmelding er nødvendig, oplyser sognet i et opslag på Facebook.

- HUSK mundbind!, lyder opfordringen videre.

Foruden de klassiske gudstjenester afholder sognet også en online julegudstjeneste uden pladsreservation. Gudtjenesten streames klokken 11.00 både på sognets Facebook-side og hjemmeside.

Det er dog ikke alle kirker, der kræver en pladsbestilling på forhånd. Derfor anbefales det, at du kigger på din lokale kirkes hjemmeside eller Facebook-side for at se, hvad der gældende lige præcis i din lokale kirke. 

Af faktaboksen nedenfor kan du blive klogere på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til julegudstjenesterne.

Særlige anbefalinger til julegudstjenesterne

Særligt for afvikling af gudstjenesterne den 24. december 2021 gælder følgende anbefalinger, som er udarbejdet efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen:

  • Der bør gøres en særlig indsats for at regulere trafikken ved ind- og udgange, og for at folk uden for kirkerne ikke står i større, men i mindre grupper, hvis der er mange.

  • Det anbefales, at der er sørget for siddeplads til alle inden for det gældende arealkrav, og at kirkegængere hjælpes hurtigt på plads for at undgå sammenstimling.

  • Der bør være ekstra fokus på udluftning og pause mellem gudstjenesterne.

  • Kor- og kirkesangere opfordres til at holde særlig afstand (cirka to meter) til hinanden, dirigenten og menigheden, særligt hvis de synger uden mundbind.

  • Sundhedsmyndighederne opfordrer netop juleaftensdag til, at man beholder mundbind på, også når man sidder ned, og når man synger med på salmerne.


Kilde: Kirkeministeriet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik