En stor rapport på små 200 siders heftig talakrobatik kan sammenfattes således:
Det går dårligere.
Vores mentale sundhed er blevet forværret, siden Sundhedsstyrelsen for fire år siden sidst udkom med den store kortlægning af danskernes helbred i rapporten Den Nationale Sundhedsprofil.
Den nyeste af slagsen, som udkom torsdag, viser, at flere i dag har det psykisk dårligt, er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige end for fire år siden.
Hovedstadens mentale helbred har det skidt
Iført de regionale briller ses det tydeligt, at de mentale problemer især slår hårdt hos Region Hovedstadens befolkning, mens Regions Sjællands ditto desuden kæmper med større fysiske sundhedsproblemer.
Rapporten viser blandt andet, at tæt på hver femte borger i Region Hovedstaden – 18,6 procent for at være nøjagtig – scorer lavt på det mentale helbred. Med nogen margin er Hovedstaden den region, hvor det står værst til.
Samtidig er Region Hovedstaden det sted i landet, hvor flest døjer med stress. Her har 30 procent af over 55.000 adspurgte bonet negativt ud på stressskalaen.
Region Hovedstaden står dog ikke alene med den negative statistik. De andre regioner registrerer således også stigende problemer inden for psykisk sundhed.
Unge kvinder rammes hårdest
Lige så trist er resultatet, når vi ser nærmere på, hvem af os, det går skidt for mentalt.
Selv om man over en bred kam kan se, at samtlige dele af befolkningen har fået det værre hvad angår mentalt helbred og stress i løbet af de seneste fire år, er det især unge og yngre kvinder, der rammes hårdt.
På landsplan har mere end hver tredje af alle adspurgte kvinder i alderen 16 til 24 dårligt mentalt helbred, mens tallet er hver fjerde i aldersgruppen 25 til 34 år.
Over halvdelen af alle adspurgte kvinder i alderen 16 til 24 scorer desuden en høj score (som er skidt) på stressskalaen. I aldersgruppen 25-34 år er andelen 40,6 procent.
Anna Bjerre, der er direktør og psykolog hos GirlTalk, der arbejder med mental trivsel hos piger og unge kvinder mellem 12 og 24 år, peger på, at mistrivsel hos unge kvinder generelt har været stigende de seneste år.
- Og nu viser denne rapport entydigt, at den er helt eksploderet. Nu er vi nødt til at tage resultaterne alvorligt og være bekymrede over det. Dernæst skal vi handle på det, siger hun til TV 2 Lorry.
Er det her så alarmerende, at man kan tale om en slags mental sundhedskrise?
- Ja, det synes jeg da. I høj grad. Over halvdelen af vores unge piger beretter om stress – det er da en krise, vi er nødt til at tage alvorligt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Karakterræs i uddannelsesbyer
Ifølge Anna Bjerre kan en del af problemet hos piger og unge kvinder blandt andet tilskrives et forventningspres om at få gode karakterer og siden præstere godt på uddannelsesinstitutioner - et pres, der ikke i samme omfang rammer drenge og unge mænd.
Og det kan være med til at forklare, hvorfor især Region Hovedstaden skiller sig ud.
- Der kan være noget om, at det kan være sværere at være ung i byerne end uden for byerne. Resultatet her kan også hænge sammen med koncentrationen at uddannelsessteder i hovedstadsområdet versus uden for, for vi ved, at uddannelsesræset har betydning, siger Anna Bjerre og fortsætter:
- Når man er ung kvinde i en studieby er der også større oplevelse af, at man skal levere og performe og ”være rigtig” og feste og have venner og virke interessant.
Sjælland har ondt i kroppen
På det lidt mere kropslige område, er sundhedsprofilen også skidt nyt. Flere spiser nemlig usundt og er overvægtige, konkluderes der.
Det kommer blandt andet til udtryk i Region Sjælland, der holdt op mod naboregionen Hovedstaden står med en anden og væsentligt større udfordring på det fysiske område.
For eksempel er Region Sjælland den mest overvægtige region, mens Region Hovedstaden med længder er den mindst overvægtige. Det samme gælder svær overvægt.
57,6 procent af borgerne i Region Sjælland har moderat eller svær overvægt, mens tallet for svær overvægt alene er 22 procent. Til sammenligning er tallene for Region Hovedstaden 46,8 og 14,8.
- Set ud fra et sundhedsperspektiv kan og skal det blive bedre. Sundhedsprofilen 2021 understreger, at vi skal fortsætte med at have et stort fokus på at mindske den sociale ulighed i sundhed, og at forebyggelse bliver helt afgørende i de kommende år, siger Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland.
Samme region er desuden den i landet, hvor flest borgere lever med generende smerter og med langvarige sygdomme. Det er en udvikling, der er steget i regionen siden 2017.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Nedslående læsning – med et lille lyspunkt
Dermed står det klart, at Danmarks som samfund står over for over for en sundhedsudfordring de kommende årtier.
Anders Kühnau (S), der senere på måneden overtager posten som formand for Danske Regioner, sammenfatter rapporten således:
- Sundhedsprofilen er på mange måder nedslående læsning, for danskerne har generelt fået det dårligere i forhold til de tidligere målinger, og den sociale ulighed i sundhed er fortsat markant, udtaler han i en pressemeddelelse.
Han og de andre regioner bruger derfor rapporten som endnu en mulighed for at råbe op om behovet for en folkesundhedslov, der kan være en politisk ramme som i teorien skal sikre, at sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres på tværs af alle politikker, velfærdsområder, stat, kommuner og regioner.
- Danskernes haltende sundhed er en brændende platform under vores sundhedsvæsen og samfund. Det koster både penge og livskvalitet. En ny kurs for sundhed kræver politisk handling fra Folketinget, og i regionerne er vi parate til at bidrage, siger Anders Kühnau.
Han fremhæver eksempler som afgifter på tobak og alkohol og anlæg af legepladser og cykelstier i nye boligområder som områder, en sådan folkesundhedslov kunne omfatte.
Og apropos tobak og alkohol, så er der faktisk en snert af opløftende nyt i den ellers askegrå og nedslående sundhedsrapport: Vi både ryger og drikker mindre end for fire år siden.
Det kan vi da i det mindste skåle på.
