På lageret i Rema 1000-butikken på Søndre Fasanvej står den ene kasse efter den anden linet op i en lang række.
Brød, flütes, boller, rodfrugter, grøntsager og frugt.
- En mængde som denne her samler vi sammen i butikken to gange om dagen. Brødet er fra dagen før, mens grøntsager og frugt bliver samlet fra, hvis der er noget, som bliver trykket eller får pletter. Og det giver bare så god mening for os at dele de her varer ud, som sagtens kan spises - fremfor at drøne dem i skraldespanden, siger Mikkel Christian Holdt, Souschef i REMA 1000 i Valby.
- Det giver bare så god mening for os at dele de her varer ud, som sagtens kan spises - fremfor at drøne dem i skraldespanden.
Som en ud af flere REMA 1000-butikker i Lorryland lader de skraldere afhente maden gratis:
- Vi synes, det er superærgerligt, at de selv skal rende derude og tage det. Vi vil hellere have en form for relation med de her skraldere, siger Mikkel Christian Holdt.
Mange andre supermarkedskæder låser systematisk affaldscontainerne af og forklarer sig med, at mad smidt i affaldscontainerne er affald, som det er svært at vurdere sundhedsgraden af.
Skraldere er langtfra noget nyt fænomen, men de senere års store fokus på madspild har længe betydet, at mange supermarkeder i langt højere grad har forsøgt at minimere madspildet. Oftest ved at sætte prisen på datovarer kraftigt ned, når udløbsdatoen nærmer sig.
- Jeg har læst om det, og jeg har hørt om det, men at opleve det selv er fuldstændigt vanvittigt. Jeg kunne slet ikke forestille mig de mængder af mad.
Meget mad i affaldscontainerne
Men der ryger fortsat masser af spiselig mad i supermarkedernes containere. Og der er fortsat masser af folk - de såkaldte skraldere - som i nattens mulm og mørke samler den op igen.
- Neeeej, hvor er der mange bananer. Og jordbær!
Julie Kongshaug har bogstaveligt talt hovedet nede i en affaldscontainer på en offentlig parkeringsplads bag et supermarked i Gladsaxe.
Det er kun anden gang, hun skralder, og TV 2 Lorry har brugt de sene aftentimer i selskab med hende og den langt mere erfarne skralder, Helene Nejst.
Og efter bare en times skralderi står det klart, at der er masser af tilsyneladende spiselig mad at hente. Grøntsager, frugt, mel, brød, krydderier, blomster, kød og fisk.
- Jeg har læst om det, og jeg har hørt om det, men at opleve det selv er fuldstændigt vanvittigt. Jeg kunne slet ikke forestille mig de mængder af mad, siger Julie Kongshaug.
"Skralderi kan være sundhedsskadeligt"
Købmændenes interesseorganisation De Samvirkende Købmænd fraråder dog fortsat enhver form for skralderi.
- Det der med at gå ud og gennemsøge affald vil være en individuel vurdering fra person til person. Men man kender ikke den bagvedliggende årsag til, at fødevaren er endt som affald. Der kan være fødevarer, som ligger i containeren, som kan være sundhedsadeligt at spise. Så det er derfor, at vi fraråder, at man går ud og skralder i butikkerne, siger fødevarechef i DSK, Anne-Marie Jensen Kerstens.
Madspild - det muliges kunst
Samme toner lyder fra Dansk Erhverv, som dog glæder sig over, at mange supermarkeder fortsat gør en kæmpe indsats for at minimere madspild.
- Det er jo ikke fordi, det er nemmere at smide ud, men nogle gange kan det handle om volumer. Og det er jo det her med, hvor mange ressourcer skal du bruge på ganske få varer. Og derfor bliver det jo selvfølglig en konstant afvejning af, hvilke samarbejder og på hvilken måde, man vil bekæmpe sit madspild på. Fordi det er det muliges kunst, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Jeppe Rønnebæk Kongsbak.
