Søndag åbner Cityringen i København.
Men ud over at køre i ring kan du også komme med TV 2 Lorry tilbage i tiden med virtual reality-briller på.
I samarbejde med en gruppe studerende fra KEA, Københavns Erhvervsakademi, har vi produceret to film, der tager dig med tilbage til begyndelsen af metro-byggeriet og på en rejse frem mod i dag.
- TV 2 Lorry prøver nye teknologier af, fordi det på sigt kan blive helt normalt at se historier igennem en virtual reality-brille, siger Christophe Kolbeck, redaktør for design og grafik på TV 2 Lorry.
Du kan selv se vores videoer med virtual reality-briller på på søndag fra 12.00-16.00 i Axel Møllers Have på Frederiksberg.
Og bare rolig - du behøver ikke medbringe dine egne virtual reality-briller.
Her kan du få et smugkig på videoerne - men det er ikke det samme, når man ikke har virtual reality-briller på.