Træthed, åndenød, svimmelhed - nu får forskere 27 millioner til at løse senfølge-gåden

Forskerne vil blandt andet undersøge, om man på forhånd kan udpege dem, der er i risiko for at få alvorlige senfølger efter corona.

Træthed, åndenød, svimmelhed og tab af smags- og lugtesans. Det er eksempler på nogle af de senfølger, som mange covid-19-patienter lider af efter sygdommen.

Men kan man på forhånd udpege, hvem der er i risiko for at udvikle senfølger - og behandle senfølgerne, når de først har fået fat?

quote Vi kender slet ikke til sygdommens senfølger eller forløb. Det er nu, at der er mulighed for at skabe viden om, hvorfor nogle bliver ramt af senfølger, og andre ikke gør

Preben Homøe, forskningsleder

Det vil forskere i et nyt dansk-svensk samarbejde med Sjællands Universitetshospital i front undersøge - og til formålet har de fået 27 millioner kroner til at forske i covid-19- senfølger.

- Vi kender slet ikke til sygdommens senfølger eller forløb. Det er nu, at der er mulighed for at skabe viden om, hvorfor nogle bliver ramt af senfølger, og andre ikke gør. Det kræver mange patienter i undersøgelserne, og derfor er et tværnationalt samarbejde vigtigt for at opnå stor bredde i vores viden om covid-19 senfølger.

Det siger projektets forskningsleder og professor i øre, næse- og halssygdomme på Sjællands Universitetshospital, Preben Homøe, i en pressemeddelelse fra Region Sjælland.

For at undersøge senfølgerne til bunds, bliver der sat en række tiltag i værk.

Der skal blandt andet oprettes en såkaldt biobank, der skal bidrage til, at man på forhånd kan identificere de patienter, der er i risiko for at få senfølger af corona.

- Vi vil undersøge, om vi kan identificere faktorer, som disponerer til at udvikle covid-19 senfølger, siger Gesche Jürgens, som er klinisk forskningslektor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Enhed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde:

quote Det er altid et problem, når sanser og nerver bliver ramt. Vi kan med projektet få klarhed over problemets omfang

Preben Homøe, forskningsleder

- Det kan vi finde ud af ved at tage en blodprøve og analysere, om vi kan se et mønster i generne eller andre såkaldte biomarkører, der adskiller patienter, der har udviklet senfølger, fra dem, der ikke har. Det skal udvide vores forståelse for, hvorfor nogen får senfølger, og hvordan vi kan hjælpe dem, lyder det videre.

En del af forskningsprojektet er også, at der bliver oprettet en ny lugte- og smagsklinik.

Det er nemlig en af de mest almindelige senfølger at få påvirket sin lugte- og smagssans, når man har været syg med corona, og undersøgelser viser, ifølge Region Hovedstaden, at cirka 7 ud af 10 smittede får påvirket netop de sanser.

En tredjedel af dem har risiko for at udvikle sig til kroniske forløb.

- Det er altid et problem, når sanser og nerver bliver ramt. Vi kan med projektet få klarhed over problemets omfang. For det andet kan vi hjælpe de ramte med at finde ud af, hvor ramte de egentlig er. Vi kan eksempelvis sætte dem i træningsforløb med lugtetræning, siger Preben Homøe.

De 27 millioner, der skydes i projektet, kommer fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, som giver støtte til projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd, som samarbejder om at løse fælles problemstillinger.

Og projektet kan komme til at gøre en stor forskel, siger regionsrådsmedlem Egon Bo (K), der også er Regions Sjællands repræsentant i Interregs ØKS:

- Covid-19 er en virus, der spreder sig og rammer mange mennesker. For nogle betyder det senfølger, som påvirker deres liv. Derfor er det vigtigt at finde modgiften mod senfølgerne. Nu kommer vi i gang med professionel forskning på området, og jeg tror, at det her projekt kommer til at gøre en forskel, siger han.

TV 2 Lorry har tidligere fortalt, hvordan senfølgerne kan ramme personer, der har været syge med corona.

Se det tidligere indslag her:



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik