Oversigt

Seneste nyt

Vermund vil stoppe som formand for Nye Borgerlige

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, genopstiller ikke for Nye Borgerlige efter denne valgperiode.

Det skriver hun på partiets hjemmeside

Her skriver hun videre, at hun opfordrer partiet til allerede nu at vælge en ny formand. 

- Jeg har derfor meddelt vores medlemmer, vores folketingsgruppe og vores dygtige ansatte, at dette bliver min sidste periode i Folketinget – og at jeg allerede nu vil anbefale Nye Borgerliges medlemmer at vælge den formand, der skal føre partiet videre frem i den valgperiode, der nu for alvor går i gang, skriver hun blandt andet.

Hun stopper dermed som formand efter partiets næste årsmøde eller eventuelt ekstraordinære årsmøde.

Nye Borgerlige holdt senest årsmøde i november, og indkaldes der ikke til et ekstraordinært årsmøde, kan der derfor gå mange måneder, før en ny formand er på plads.

Pernille Vermunds melding kommer efter et skuffende folketingsvalg for Nye Borgerlige i november 2022, hvor man opnåede 3,7 procent af stemmerne svarede til seks mandater. 

Få dage efter valget valgte Mette Thiesen dog at forlade partiet for at blive løsgænger. Det skete efter intern uro og flere episoder, hvor hendes kæreste angiveligt havde ageret truende og voldeligt.