Der skal være folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold, og det skal ske den 1. juni.
Sådan lyder det søndag aften fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.
Dermed skal vi stemme om, hvorvidt Danmark skal bevare eller droppe forsvarsforbeholdet, der er et af fire danske EU-forbehold.
- Vi anbefaler kraftigt at stemme ja til at fjerne forsvarsforbeholdet, siger Mette Frederiksen på pressemødet, hvor også Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, SF-formand Pia Olsen Dyhr, politisk leder for De Radikale Sofie Carsten Nielsen samt De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen er til stede.
Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.
Vi deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner.
Danmark har fire EU-forbehold. Foruden det fælles forsvar er det forbehold for euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab.
På pressemødet fortæller Mette Frederiksen også, at Danmark hvert år fra 2024 skal til at bruge flere penge på forsvarsudgifter, indtil udgifterne i 2033 når to procent af bruttonationalproduktet (bnp) i Danmark.
Det har regeringen aftalt med Venstre, De Konservative, De Radikale og SF, oplyser statsministeren.
- De sidste ti dage har verden ændret sig, siger hun.
- Der var et Europa inden 24. februar. Og et andet efter.
De to procent af bnp er en målsætning, som landene i Nato-alliancen aftalte at arbejde hen imod i 2014. Danmark har dog endnu ikke indfriet den målsætning.
Det nuværende forsvarsforlig, der udløber med 2023, efterlader forsvarsudgifterne på 1,5 procent af bnp.
