Voldsom mangel på sosu'er: Så mange hjemmehjælpstimer får ældre i din kommune

Knap fire ud af ti forsøg på at ansætte social- og sundhedsmedarbejdere er forgæves, lyder det fra Danmarks tredjestørste fagforbund FOA.

Der bliver løbet stærkt på danske plejehjem, hvor sosu-assistenterne sørger for at pleje og hjælpe beboerne.

Så stærkt, at der er brug for ekstra hænder.

Men når kommuner i hovedstadsområdet slår sosu-stillinger op, sker det ofte, at de ikke kan ansætte nogen i stillingerne, eller at de må ansætte folk uden sosu-uddannelse.

quote Der går nogen rundt og har ondt i maven, fordi de løber meget

Pernille Frisch, sosu-assistent og fællestillidsrepræsentant på ældrecentret Hvissinge i Glostrup

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 38 procent af de stillinger, der blev slået op efter sosu-hjælpere i juni i år ikke blev besat.

Så mange hjemmehjælpstimer får ældre borgere i kommunerne (65+årige)

Gennemsnitlig visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. hjemmehjælpsmodtager (65+årige):

Landsgennemsnit for 2020 var 3,21 timer pr. uge.

Sådan ser timetallene ud ude i kommunerne:


Albertslund 5,62


Stevns 5,03


Ringkøbing-Skjern 4,49


Vejle 4,42


Slagelse 4,42


Allerød 4,37


Nordfyns 4,34


Fanø 4,30


Rødovre 4,29


Holbæk 4,19


Rudersdal 4,18


Odder 4,14


Høje-Taastrup 4,13


Ballerup 4,05


Nyborg 4,02


Syddjurs 3,92


Helsingør 3,89


Lejre 3,87


Vallensbæk 3,86


Bornholm 3,86


Ishøj 3,85


Gladsaxe 3,83


Middelfart 3,78


Brønderslev 3,77


Frederiksberg 3,73


Hvidovre 3,72


Ikast-Brande 3,71


Brøndby 3,70


Skanderborg 3,66


Randers 3,65


Favrskov 3,61


Langeland 3,59


Jammerbugt 3,58


Esbjerg 3,54


Horsens 3,51


Roskilde 3,50


Guldborgsund 3,47


Hørsholm 3,46


Aarhus 3,44


Herlev 3,43


Furesø 3,37


Egedal 3,35


Fredensborg 3,33


Halsnæs 3,33


Faxe 3,31


Sorø 3,29


Greve 3,26


Ærø 3,24


Gentofte 3,21


Vordingborg 3,20


Thisted 3,20


Vesthimmerlands 3,16


Næstved 3,14


Svendborg 3,14


Fredericia 3,11


Lyngby-Taarbæk 3,05


København 3,02


Skive 3,01


Lemvig 3,01


Kolding 3,00


Odsherred 3,00


Vejen 2,99


Herning 2,98


Lolland 2,98


Hjørring 2,98


Faaborg-Midtfyn 2,97


Køge 2,97


Samsø 2,92


Kalundborg 2,91


Dragør 2,89


Frederikshavn 2,88


Frederikssund 2,88


Hillerød 2,86


Solrød 2,83


Norddjurs 2,83


Struer 2,83


Læsø 2,80


Silkeborg 2,76


Tårnby 2,71


Aabenraa 2,69


Haderslev 2,61


Varde 2,60


Glostrup 2,58


Ringsted 2,57


Holstebro 2,57


Viborg 2,56


Billund 2,52


Odense 2,49


Gribskov 2,45


Rebild 2,45


Tønder 2,34


Aalborg 2,25


Mariagerfjord 2,19


Kerteminde 2,04


Morsø 1,88


Hedensted 1,77


Assens 1,76


Sønderborg Ingen tal


Kilde: Ældresagen 

Fællestillidsmand på plejehjem: Flere har ondt maven

Når det gælder sosu-assistenter, så er tallet helt oppe på 49 procent - det højeste gennemsnit i landet - og højere end det var før coronakrisen.

Én af de kommuner, der forsøger at få tingene til at hænge sammen efter bedste evne er Glostrup Kommune. Det oplever sosu-assistent og fællestillidsrepræsentant på ældrecentret Hvissinge, Pernille Frisch, på egen krop.

- Der går nogen rundt og har ondt i maven, fordi de løber meget, og hele sommeren har man jo taget ekstra vagter, for at få det hele til at hænge sammen, siger hun til TV 2 Lorry.

Se udviklingen: Så mange hjemmehjælpstimer har ældre borgere i gennemsnit fået de sidste ti år

Gennemsnitlig visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. hjemmehjælpsmodtager (65+årige)

Hele landet i de sidste ti år:

2020: 3,21


2019: 3.26


2018: 3,38


2017: 3,49


2016: 3,59


2015: 3,62


2014: 3,62


2013: 3,55


2012: 3,47


2011: 3,47


2010: 3,62


Kilde: Ældresagen 

Hun fortæller, at hende og kollegernes travlhed forplanter sig til ældrecentrets beboere.

- De kan jo mærke, når medarbejderne er stressede, og hvis ikke vi har tid til lige at sætte os ned og få den der kop kaffe med dem, som de måske har brug for. Det kan også være en smutter, der sker, fordi man kommer til at misse tingene, siger Pernille Frisch.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Pernille Frisch er sosu-assistent og fællestillidsrepræsentant på ældrecentret Hvissinge.
Pernille Frisch er sosu-assistent og fællestillidsrepræsentant på ældrecentret Hvissinge.
Foto: TV 2 Lorry/Ellis Film

KL: Flere ældre og færre hænder

Hos Glostrup Kommune ærgrer man sig over situationen og peger på, at der nu er sat flere penge af til at fastholde unge under uddannelse i sosu-fagene.

quote Altså fremtiden ser sort ud lige nu

Tina Græsted, formand for FOA SOSU

Også hos Kommunernes Landsforening (KL) er man bekymret over, at det er så svært at rekruttere den mængde social- og sundheds-medarbejdere, som der er brug for.

- Det handler simpelthen om, at vi får flere og flere ældre, som vi skal tage os af. Det handler også om, at alderssammensætningen af de medarbejdere, vi har, er sådan, at flere og flere går på pension, lyder det fra Michael Ziegler, der er formand for løn- og personaleudvalget i KL.

Han kalder det en af KL's helt store udfordringer, der trods forskellige tiltag som eksempelvis lønstigninger, endnu ikke er lykkedes at knække.

Derfor forsøger man sig nu også med en handlingsplan, der blandt andet skal hjælpe med at gøre faget mere attraktivt, fastholde medarbejdere og få flere medarbejdere fra deltid op på fuldtid.

- Der er ikke noget quickfix. Det er alle de her initiativer, der skal gøre, at vi får de medarbejdere, vi har brug for, siger Michael Ziegler.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Direkte interview med Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler, der er formand for KLs løn- og personaleudvalg

Mørk fremtid

Men indsatsen fra kommunernes side er både for lidt og alt for sent, lyder det fra sosu'ernes fagforening FOA. 

FOA advarede allerede for flere år siden om, at mange sosu'er var på vej på pension, og udsigterne lige nu er ikke gode.

- Altså fremtiden ser sort ud lige nu. 19 procent af vores medlemmer er over 60 år, og alle vores medlemmer kan gå ud og finde et andet job, sådan som arbejdsmarkedet ser ud lige nu, siger Tina Græsted, der er formand for FOA SOSU.


Optimisme skal man også lede langt efter på ældrecentret Hvissinge i Glostrup.

- Lige nu tror jeg, at der er flere der flygter, end der kommer til, og det kan jeg godt blive lidt bekymret for, for så står vi med problemet langt ud i fremtiden, siger Pernille Frisch.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik