Oversigt

Seneste nyt

Efterforskningen fortsætter efter mulig eksplosion

Nordsjællands Politi arbejder torsdag klokken 12.30 fortsat i området omkring Gammel Bagsværdvvej i Lyngby, hvor en bil tidligere på dagen brød i brand eller eksploderede.

Det bekræfter Nordsjællands Politi overfor TV 2 Kosmopol.

- Vi er ved at undersøge, om der er tale om en eksplosion, lyder meldingen.

Hændelsen blev anmeldt klokken 06.16, hvorefter politiet rykkede ud til stedet. Siden da har man været massivt til stede i området.

I forbindelse med efterforskningen har man afspærret et større område, ligesom elever fra en nærliggende skole er blevet bedt om at blive inde i frikvarteret.

Politiet oplyser, at det vurderes, at det er sikkert at færdes i området.