Oversigt

Seneste nyt

EU-kommisær bliver bestyrelsesformand for DTU

Fra årsskiftet kommer EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til at sidde for bordenden i DTU's bestyrelseslokale.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse. 

- Der er brug for ny teknologi i forhold til de udfordringer, vi står over for på kloden: Klimaforandringer, biodiversitet, levevilkår og vores sikkerhed. Men der er også brug for, at vi bruger teknologien på en ordentlig måde, der tjener menneskeheden bedst. Jeg mener, det er alt det, DTU står for, siger Margrethe Vestager, der fra årsskiftet kan kalde sig bestyrelsesformand for DTU.