74-årige Bjarne Larsen fra Lyngby er lige nu på rehabiliteringscenteret Kildegården i Gladsaxe.
Her er han i genoptræning efter et langt sygdomsforløb med coronavirus, der startede torsdag den 5. marts og kulminerede med ti dage i kunstig koma, hvor han trak vejret ved hjælp af en respirator.
- Man må nok sige, at jeg har været helt derude på kanten. Når man har 41 graders feber, så er man derude, siger Bjarne Larsen.
Stemmen er rusten, men han lyder forbavsende frisk.
TV 2 Lorry har fulgt den tidligere bokser og brolægger Bjarne Larsen igennem hele sygdomsforløbet, som det er blevet oplevet af hans datter Berit Larsen. Det kan du blandt andet læse om her.
Nu fortæller Bjarne Larsen selv sin historie.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Indkøb i Rødovre Centrum
Det begyndte under en tur i Rødovre Centrum med hans samleverske Ingerlise. På parkeringspladsen ved centeret fik han det dårligt.
- Så jeg sagde til hende: "Bare gå ind og køb det, du skal, jeg bliver her." Jeg blev derude. På et tidspunkt begyndte jeg at ryste – ikke sådan en lille smule, faktisk rigtig meget – nærmest som en spastisk lammelse, siger han.
Ingerlise kom ud af centeret, og da parret kom hjem, gik han i seng. Men han fik det ikke bedre, tværtimod blev det værre: Bjarne Larsen fik feber og rystede. På et tidspunkt spurgte Ingerlise, om hun skulle ringe til en læge. Bjarne Larsen svarede ja.
På et tidspunkt begyndte jeg at ryste – ikke sådan en lille smule, faktisk rigtig meget
- Hun fik fat i en sygeplejerske, der kom ud og så til mig. Hun sagde: ”Du skal på hospitalet!”
Bjarne Larsen var kort tid forinden kommet hjem fra hospitalet, efter at være indlagt med legionella - en sygdom hvor symptomerne også er kvalme og høj feber. Derfor troede alle, at det var legionella, der var brudt ud igen. Ingen tænkte på corona. Men Bjarne Larsen fik taget en blodprøve, og kort efter kom svaret: Bjarne Larsen var smittet med coronavirus.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Vilde drømme
For Bjarne Larsen selv fremstod de næste mange uger meget tåget. Han kan huske, at der blev taget en masse prøver, hvor han fik stukket plastikslanger ned i næsen, og at det gjorde ondt.
På et tidspunkt skar lægerne et hul i halsen på ham til respiratoeren, det skyldtes, at han i sin bevidstløse tilstand instinktivt hev respiratoren ud af halsen. Men det kan han ikke huske.
Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der tænker på at give op, når de ligger i den situation.
- Da jeg vågnede, var det væk, og de havde syet hullet i halsen sammen, siger han.
Han kan til gengæld godt huske den følelse af magtesløshed og hjælpeløshed, man får, når man ligger med mere end 40 graders feber, og der ikke er bedring på vej.
- Det var virkelig slemt. Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der tænker på at give op, når de ligger i den situation. Man har det forfærdeligt – skrækkeligt. Jeg plejer ikke at være svag. Men jeg fik den der fornemmelse: "Nej, det stopper her!"
På et tidspunkt var Bjarne Larsen så langt væk, at han begyndte at hallucinere. Det var mærkelige og mareridtsagtige drømmesyn.
- Jeg så en grønlandsk begravelse, selvom jeg aldrig har været i Grønland eller haft noget med grønlændere at gøre, siger han.
Begravelsen foregik på en bakke - Bjarne Larsen fortæller, at han så den fra afstand. Midt i det sælsomme syn, var der noget velkendt.
"Ham har jeg da set før! Det er ham overlægen fra Herlev Hospital!"
- Jeg kan huske, at da jeg så præsten, tænkte jeg: 'Ham har jeg da set før! Det er ham overlægen fra Herlev Hospital!' Så tænkte jeg: 'Nå ja, han har måske et bijob.' Det var meget meget syret. Fuldstændig surrealistisk. Det er nok det mest klare billede, jeg har fra de cirka 10 dage, hvor jeg var i medicinsk koma, og en respirator trak vejret for mig.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Ingen smerter i hallucinationer
Bjarne Larsen oplevede også en anden meget mærkelig hallucination:
- Jeg var inde i en ambulance - en Falck-bil. Hele bilen var gravet ned i jorden, og der var jord hele vejen rundt om os. Jeg lå lige bagved chaufførens sæde på en briks, der var et gitter op til førerhuset.
Bjarne Larsen forklarer, at ambulancen i hans drømmesyn var meget stor, faktisk var der tre rum. Nede i bunden af bilen var der yderligere to rum udover det, Bjarne Larsen lå i. Han kunne høre stemmer dernede fra.
- Pludselig kom der en dame, som jeg tænkte arbejdede i ambulancen og sagde: 'Hej Bjarne'. Jeg tænkte: 'Hvor kender hun mit navn fra'. Det var meget underligt. Samtidig med at jeg lå nede under jorden, fik jeg på mystisk vis også et billede af, hvorhenne jeg befandt mig. Jeg fik et tydeligt billede af Peter Bangs Vej og Roskildevej. Det var der, jeg var. Altså samtidig med at jeg lå nede i en ambulance, der var gravet ned i jorden. Det var virkelig mærkeligt og gav slet ikke mening, siger Bjarne Larsen.
Hele bilen var gravet ned i jorden, og der var jord hele vejen rundt om os
Bjarne husker ikke, at han mærkede smerter, eller på andre måder mærkede sin krop, imens han hallucinerede. Han troede, at andre, der har ligget med høj feber i lang tid, vil kunne genkende de mærkelige situationer, hvor man ser - og oplever - ting, der ikke sker i virkeligheden. Han følte sig lukket inde.
- Jeg tænkte hele tiden: 'Hvordan kommer jeg ud?' Jeg kunne ikke komme ud af dørene i ambulancen. Jeg tænkte: 'Måske kunne jeg smadre forruden?' Men jeg tænkte: 'Så ville jorden jo bare komme ind i bilen'. Det var sådan nogle mærkelige tanker, jeg havde. Jeg tror, det har været på det tidspunkt, jeg var lige på kanten af livet. Sidste stoppested før jeg lagde håndklædet, siger Bjarne Larsen.
En lokkende befrielse
Bjarne Larsen husker det som om, døden på et tidspunkt nærmest føltes som en lokkende befrielse.
- Døden var meget meget tæt på. Det føltes som om, man bare kunne slippe håndtaget og få det overstået. Jeg tænkte: 'Jeg er 74 år. Nu giver jeg slip, ellers skal jeg bare til alt det her igen', siger Bjarne Larsen.
Jeg tænkte: ”Jeg er 74 år. Nu giver jeg slip, ellers skal jeg bare til alt det her igen
Men døden kom ikke. Stille og roligt overvandt Bjarne Larsen covid-19, og han fik det bedre dag for dag. Smerterne forsvandt, og han fik livet igen.
Det der gjorde allermest ondt i hele hans forløb, var de mange prøver, lægerne skulle tage, og da han fik sonde.
- Hvis du har prøvet at få en sytråd gennem næsen, så dukker den op bagerst i munden omkring svælget. På samme måde lægger de en sonde ind i næsen, som du kan få flydende kost igennem. Den retter sig ud omkring svælget. Det er en meget ubehagelig opkastfornemmelse, især når man ligger med 40 i feber og føler sig magtesløs, siger Bjarne Larsen.
Det er ikke altid let, at få sonden rigtig ind, derfor oplevede Bjarne Larsen, at de skulle lægges flere gange.
- Når man hører dem sige: ”Den ligger forkert.” Så hiver de den op igen, og så ved man, at man skal igennem det hele igen. Når det sker fire gange, er det forfærdeligt, siger Bjarne Larsen.
Luksus og genoptræning
Efter 10 dage i kunstig koma og med respirator vågnede Bjarne Larsen altså igen. Uden at vide, hvor længe, han havde været væk.
- Da jeg vågende, føltes det som en tankestreg i luften. Som om jeg havde sovet i fem minutter. Det gik faktisk først op for mig, at jeg havde været væk i dagevis efter flere timer. Jeg spurgte en sygeplejerske om et eller andet, jeg kan ikke huske hvad. Men jeg kan huske hendes svar: 'Du har jo også ligget i 10 dage'. Det var var surrealistisk - meget mærkeligt, siger Bjarne Larsen.
Bjarne Larsen blev konstateret fri for coronavirus i tirsdags og blev kort efter udskrevet fra Herlev Hospital. Hans genoptræning på Kildegråden består især af at gå på trapper for at få opbygget muskler i benene. Når man har ligget i en seng i 10 dage, forsvinder alle muskler, så man hverken kan stå eller gå.
Artiklen fortsætter efter billedet...
- Da jeg kom her, kunne jeg ikke engang gå fra min seng til toilettet. Det er syv-otte meter. I går gik jeg 220 meter, siger Bjarne Larsen.
Han understreger, at han synes, at personalet på Kildegåden er helt fantastiske, at maden er som et firstjernet hotel, og alt er tiptop. Men han savner at komme hjem og være sammen med sin familie. Han har faktisk en gang været på vej hjem.
Da han blev raskmeldt på Herlev Hospital, var der ikke plads på Kildegården. Så hospitalspersonalet sendte ham hjem, indtil der kom en plads.
- Jeg sad faktisk og ventede på sygetransporten, som skulle køre mig hjem til min datter i Greve. Men i sidste øjeblik - imens jeg sad og ventede – så kom der en og sagde: 'Nu har de plads på Kildegården'! Så kom jeg herned, fortæller Bjarne Larsen.
Råbte til familien fra 1. sal
Bjarne Larsen har set familien en enkelt gang, efter han blev udskrevet. På grund af coronasituationen er det ikke muligt at få gæster på Kildegården. Hans døtre og samlever kom en dag og talte med han nede fra gaden, imens han stod i sit værelse på 1. sal.
- Så stod vi der og råbte til hinanden. Det var fantastisk at se dem, men min stemme var ikke for god i forvejen, og nu er den jo blevet helt vildt slidt. Det var mærkeligt at stå der og råbe til sin egen familie, siger Bjarne Larsen.
Da Bjarne Larsen blev indlagt, var Danmark i en helt anden situation, end det er i dag med en masse restriktioner på grund af risikoen for coronasmitte. Bjarne Larsen fortæller, at han fik et chok, da det gik op for ham.
Artiklen fortsætter efter billedet...
- Når man opdager, at alt er ændret, er det meget mærkeligt. Jeg sagde: 'Jeg skal komme mig, så når jeg kommer hjem, køber vi en rejse til Tyrkiet'. Så sagde familien: 'Det kan du ikke, rejsebureauet er lukket, og grænserne er lukkede'. Det føles sådan lidt som Palle alene i verden. Alt er lukket, siger Bjarne Larsen.
Han vil gerne hjem så hurtigt som muligt. Ifølge personalet på Kildegården bliver det formentlig indenfor de næste par uger. Corona - og oplevelserne af døden helt tæt på - har givet Bjarne lidt at tænke over.
- Ingen kender dagen, før solen går ned. Du kan være rask i dag, blive syg i morgen og dø samme aften. Du skal være glad for de timer, du får. Jeg glæder mig ufattelig meget til at komme ud og sidde på min terrasse og nyde solen og få min helt egen kop kaffe, siger Bjarne Larsen.
