Oplev på tur: Kano på Mølleåen med Erik B. Jørgensen

Selv når det regner, er det en stor oplevelse at tage kanoen ad Mølleåen.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vi oplevede fredfyldte øjeblikke i den smalle del af Mølleåen, hvor man sejler ind i vildnisset, og føler sig tæt på dyrene og langt fra trafik og mennesker, og passerede Lyngby Sø i blæst og sideregn, mens jeg overvejede fornuften i at padle rundt der.

Sammen med eventyrer Erik B. Jørgensen har jeg været på tre dages tur i vores område for at se, hvad man kan opleve lige her, hvor vi bor. 

Vi tog turen til fods, på cykel og i kano.

Vi overnattede i telt i Hareskoven og skulle blot cykle omkring fem kilometer til Frederiksdal, hvor kanoen ventede.  

Det er nemt at leje en kano og tage på tur på Mølleåen, også selvom man ikke har stor kano-erfaring. Så kan man bare nøjes med nogle timer på vandet. 

- Jeg kan virkelig godt lide den her tur, og den er tilgængelig for alle. Man kan jo leje en kano lige her, siger Erik. B. Jørgensen og peger mod kanoudlejningen lige bag os. 

Vi skulle padle fra kanoudlejningen nær Frederiksdal og til Mølleåens udløb i Øresund mellem Skodsborg og Taarbæk.

Lej en kano

Man kan leje en kano flere steder

Det koster cirka 300 kroner for tre timer

En af de otte overbæringer på turen op ad Mølleåen.
En af de otte overbæringer på turen op ad Mølleåen.
Foto: Erik B. Jørgensen

Overbæringer på turen

Man kan ikke bare padle derudaf, man må også op af kanoen flere gange for at komme forbi overbæringerne. På den del af turen, som vi var på, var der otte overbæringer. 

Det er dog ret enkelt og kræver ikke de store muskler at bugsere kanoen. Man spænder et sæt hjul under kanoen, og så skal den blot trækkes hen over de landfaste passager. 

Den længste overbæring var omkring 800 meter. Og kommer man forbi den, er der en gevinst.

- 800 meter overbæring, det får jo folk til at blive væk, så på den måde bliver der færre mennesker, siger Erik B. Jørgensen, der har padlet turen mange gange før. 

Vi mødte ganske rigtigt nærmest ingen andre på den strækning - men det var så også en hverdag i regnvejr.

Jeg har før været på vandretur i vores område. Sidste år mødtes jeg med Erik B. Jørgensen på min tur ad Nordkyststien fra Hundested til Helsingør. 

Erik B. Jørgensen

Eventyrer, Siriusmand og jægersoldat

Holder foredrag og skriver bøger om sine ekspeditioner

bla. til Grønland, Alaska og ture ud i vildmarken med datteren Karen

Regn og blæst

Vi startede vores tur i tørvejr, men måtte snart finde os i regnen, der sneg sig ind på os efter en uplanlagt pause.

En forsinkelse der skyldtes mine klodsede hænder og resulterede i, at jeg måtte en tur i vandet - det vil jeg ikke komme ind på her, men gemme til programmet. Lad os bare sige, at ikke alt gik helt efter planen til at starte med. 

Men selvom vi padlede i regnen, så var det en oplevelse at være afsted. Regnen holdt de fleste andre folk indendøre og gav en særlig fredfyldt stemning.

- Når man tager ud i dårligt vejr og holder planen, så er der ét: en tilfredstillelse af, at du gør det, men også, som vi har set i dag, når det er dårligt vejr, så putter dyrene sig på en anden måde. Vi kommer tættere på, siger Erik B. Jørgensen. 

På tur

Erik B. Jørgensen havde planlagt vores tur.

Vi vandrede fra Hvalsø til en shelterplads ved Gl. Lejre

Cyklede fra Gl. Lejre til en teltplads i Hareskoven

Padlede kano fra Frederiksdal til udløbet ved Øresund

Vi har lavet tre programmer om vores tur gennem vores smukke område. Du kan se alle programmerne her. 

Fiskehejren holdt øje med os, da vi skulle passere Nordre Lyngby Mølle.
Fiskehejren holdt øje med os, da vi skulle passere Nordre Lyngby Mølle.
Foto: Erik B. Jørgensen

 

Vi er taget på opdagelse i vores område med eventyrer Erik B. Jørgensen. På rutens første dag vandrer vi fra Hvalsø til en shelterplads ved Gl. Lejre. Undervejs møder vi mange smukke oaser.



Nyheder

20161130-150128-4-5960x3979ma

Relæ-skaberen Kim Rossen er død: "Havde stor betydning for den danske madscene"

rasmus lindbjerg

Har du hørt om ’brotox’? Skønhedsklinikker går målrettet efter mænd

Det gamle København

Se billederne: Engang var København én stor parkeringsplads

Vis mere
rwtw

Flere etageejendomme evakueret: Røgudvikling kan skyldes kemikalier

20170419-125531-A-1920x1281we

Bip bip bip:
Nu kan en del københavnere blive vækket af larm endnu tidligere

Vis mere