Oversigt

Seneste nyt

Advarer før Black Friday og Cyber Monday

Pas på tilbuds-svindlerne, lyder advarslen fra politiet før årets største shopping-dage.

Black Week, Black Friday og Cyber Monday.

November måned er fyldt med gode tilbud på årets julegaver, men ivrige shoppere skal tage sig i agt,  for det er ikke kun tilbudsjægerne, der sidder klar ved computeren – det gør de kriminelle også, skriver Rigspolitiet.

Derfor skal du passe ekstra godt på falske hjemmesider, der vil franarre dig dine kortoplysninger eller dine penge. 

Her er et par gode råd til, hvordan du undgår falske hjemmesider:

4 gode råd

  • Pas på hjemmesider, du ikke kender i forvejen. Slå hjemmesiden op på Google, og læs om andres erfaringer

  • Det er dejligt at spare penge – men pas alligevel på tilbud, der virker lidt for gode til at være sande. Meget lave priser på dyre og eftertragtede varer kan være et tegn på svindel

  • Brug adressefeltet i din internetbrowser til at søge hjemmesiden frem, fremfor at klikke på en annonce på sociale medier. På den måde undgår du at klikke på et link til en falsk hjemmeside eller en kopi af en ægte webshop

  • Det er en god idé at lede efter en "Om os"-side eller lignende på hjemmesiden. Vær opmærksom på sproglige fejl og manglende kontaktoplysninger kan også være et tegn på at siden er flask

Kilde: Rigspolitiet