Det her er historien, om hvor svært det er at få den rette hjælp, når man er psykisk syg.
Men samtidig er det også fortællingen om et presset psykiatrisk system, som - et halvt år efter det tragiske skyderi i shoppingcentret Field's - stadig afviser psykisk syge unge, der er til fare for dem selv og andre.
Jeg ringede 112 sidste gang, fordi hun fortalte mig, at hun ville stikke mig i ryggen med en kniv, når jeg sov.
- Min datter kunne aldrig finde på at skade sig selv, men når hun er psykotisk, kunne hun helt sikkert finde på at slå nogle andre ihjel.
Sådan lyder den smertefulde konstatering fra Janne Grøndahl, da TV 2 Kosmopol møder hende i hendes lejlighed i København.
Janne Grøndahl er en plaget mor, som igennem adskillige år har kæmpet for at få systemet til at hjælpe sin 18-årige datter Tina.
Navnet på datteren er opdigtet for at anonymisere hende, men TV 2 Kosmopol er bekendt med hendes rigtige navn og fulde identitet.
- Jeg føler et ansvar for at skulle passe på alle jer andre, så hun ikke ender ud i en Field's-situation. Derfor har jeg gentagende gange i både det kommunale og psykiatriske system advaret dem om, at hun kan blive den nye Field's-skyder, hvis de ikke tager det alvorligt, siger Janne Grøndahl.
Lever i en krigszone
Det var præcist en måned efter skyderiet i Field's - den 3. august 2022 - at Janne Grøndahl første gang henvendte sig til TV 2 Kosmopol.
På det tidspunkt lever Janne Grøndahl i lidt af en krigszone.
Hun omtaler datteren som "en tikkende bombe", og flere gange har Janne Grøndahl måtte ringe 112, fordi datteren er psykotisk og truende.
- Jeg ringede 112 sidste gang, fordi hun fortalte mig, at hun ville stikke mig i ryggen med en kniv, når jeg sov, siger Janne Grøndahl.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Efter opkaldet rykker fire politibetjente ud og tvangsindlægger datteren efter hård kamp.
- De kender godt hendes navn. Jeg behøver ikke engang at sige hendes cpr-nummer mere, konstaterer Janne Grøndahl tørt.
Datteren bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling på Digevej på Amager, men efter kun tre dage bliver hun udskrevet igen.
- Det personale, som jeg har mødt i psykiatrien, har alle virket som fagligt dygtige. Men de er jo ramt af nogle vilkår, som gør, at de ikke er i stand til at yde den behandling, som de godt kan se, at patienterne har brug for, siger Janne Grøndahl.
Janne Grøndahl forsøger at få datteren indlagt igen, men datteren stikker af, og i to uger hverken ser eller hører Janne Grøndahl fra sin datter.
- Min største frygt er, at der står to betjente udenfor døren. Og når de står derude foran døren med uniform på, så ved jeg godt, at hun er død, siger Janne Grøndahl.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Tinas sundhedsjournaler
TV 2 Kosmopol har fået indsigt i Tinas sundhedsjournaler. Her står der blandt andet:
Tinas far var skizofren.
Hun havde allerede som 5-6-årig psykotiske vrangforestillinger.
Hun har ikke gået i skole siden 2. klasse, fordi hun ofte kom i slagsmål med klassekammeraterne.
Hun har som barn fået diagnosen: Infantil autisme. Men efter hendes seneste indlæggelse i psykiatrien, er hun blevet udredt og har nu fået en ny diagnose: Paranoid skizofreni.
Hun hører stemmer i sit hoved, som taler nedladende til hende, og når hun er psykotisk, så tror hun, at folk vil slå hende ihjel med knive.
Tvangsindlagt i Oslo
To uger senere får TV 2 Kosmopol igen kontakt med Janne Grøndahl over telefonen.
Det viser sig, at Tina har været stukket af til Oslo, hvor hun psykotisk og påvirket af stoffer er blevet tvangsindlagt i ti dage.
Herefter er hun med fly og oppassere blevet transporteret hjem til Københavns Lufthavn.
- Hun er kommet hjem med to ansatte (fra psykiatrisk afdeling i Oslo, red.) og fly. Det første hun siger, da jeg møder hende, er, at jeg ligner en djævel. Så der går nok lidt tid, inden psykosen klinger af, fortæller Janne Grøndahl over telefonen.
Tina bliver nu indlagt på lukket psykiatrisk afdeling på Digevej i to måneder. Her bliver hun stoffri og medicineret med antipsykotiske piller.
Hun bliver også udredt.
Fejldiagnosticeret
Tina er tidligere som barn blevet diagnosticeret med infantil autisme, men efter hendes indlæggelse i psykiatrien har hun nu fået en ny diagnose: Paranoid skizofreni.
Hun har altså i årevis gået rundt som paranoid skizofren og hørt stemmer uden at få den rette hjælp, fordi hun har været fejldiagnosticeret.
- Vi har jo i fem år forsøgt at banke på døren i psykiatrien for en indlæggelse og en udredning, hvilket bare er blevet afvist et utal af gange, siger Janne Grøndahl.
Efter udredningen henviser overlægen på den psykiatriske afdeling Tina til et to-årigt behandlingsforløb på Opus.
Opus er Regionen Hovedstadens højt specialiserede tilbud til unge med skizofreni og psykoser.
Afvist i Opus
Men Tina starter ikke som ventet i Opus.
For på trods af overlægens klare henvisning afviser Opus alligevel at behandle Tina. Til stor frustration for Janne Grøndahl.
- Hun har været svingdørspatient igennem flere år, uden at man har stillet diagnosen paranoid skizofreni. Og derfor har hun ikke været berettiget til et Opus-forløb, når hun ikke havde diagnosen. Nu har hun så endelig fået den rigtige diagnose og så afviser de hende i Opus, fordi hun har været i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien, da hun var otte år gammel.
I Region Hovedstadens psykiatri er det nemlig et kriterie for at blive behandlet i Opus, at psykosen først er blevet opdaget inden for et år før henvisningen.
Man må altså ikke tidligere have haft psykoser.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Kriterier i Opus
Disse tre kriterier skal være opfyldt, før man kan få et to-årigt behandlingsforløb i Opus:
Målgruppe og kriterier:
Unge voksne mellem 18 og 35 år
Dianoser DF20-29 (skizofreni sygdomme)
Ny diagnosticeret indenfor de seneste 12 måneder
Opus er et tilbud om intensiv og opsøgende psykosocial behandling. Opus søger gennem tilknytningen af et fast team af behandlere at sikre kontinuitet mellem den ambulante, den sygehusbaserede og den sociale indsats.
Der tilbydes behandling i op til to år, som tilrettelægges i samarbejde med patient og primærbehandler. Behandlingen består i både individuelle samtaler samt diverse gruppetilbud, ligesom pårørende systematisk tilbydes inddragelse i behandlingen.
Kilde: Region Hovedstadens Psykiatri
Det var præcist samme kriterie, som den 22-årige mand i Field's - ifølge TV 2 og Frihedsbrevet - blev afvist på.
Han var ifølge de to medier også blevet henvist til Opus kort før skyderiet. Han blev dog afvist, fordi han tidligere i sit liv havde udvist tegn på psykoser.
Så selv om skizofrene unge med svære psykoser har behov for hjælp i Opus, så forhindrer systemets kriterier, at de unge får den nødvendige og anbefalede behandling.
Afvisningen i Opus betyder, at Tina nu er udskrevet til eget hjem uden at have gennemført det opfølgende behandlingsforløb, som overlægen havde henvist hende til.
Til gengæld skal hun tage en ordentlig håndfuld piller hver dag.
15 piller i døgnet.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
På trods af den store mængde piller, hører Tina stadig stemmer, og hun bruger det meste af dagen på at se tv-serier.
Udover kontakt til det såkaldte F-ACT team, som følger op på de piller, som Tina tager, så er hun i øjeblikket ikke i nogen form for behandling.
Janne Grøndahl er stolt af, at hendes datter holder sig stoffri.
Men hun føler sig alene og magtesløs, og hun frygter, at et tilbagefald lurer rundt om hjørnet, hvis datteren ikke får noget specialiseret hjælp.
- Det kan godt fylde mine tanker, at hvis jeg skulle gå hen og dø. Hvem skal så være tovholder på min datters liv?, spørger hun.
TV 2 Kosmopol har forsøgt at få en kommentar fra Region Hovedstadens Psykiatri til denne historie. Regionen siger, at man ikke ønsker at kommentere på konkrete sager.
