På en bænk i Gladsaxe-bydelen Mørkhøj sidder Ole Skrald i selvlysende overalls og er godt knotten over en udvikling, der den seneste tid har grebet om sig.
Fra sit lille hjørne af verden indekserer han med højre pegefinger tornene i øjet sin, kilderne til forstadskvarterets gebrækkelighed.
Derovre. Derovre. Og derovre. Derovre. Og lige bag ved ham: Hegn og plankeværk høje som basketballspillere, brede som rugbyspillere og indbydende som græske fribrydere.
- Og det ser altså ikke pænt ud med alle de hegn, konstaterer Ole Skrald.
Men én ting er det æstetiske udtryk. Noget andet er, at de mange hegn og plankeværk, der skyder op i forstæderne til København, ikke er lovlige.
Kommunerne har nemlig såkaldte lokalplaner for boligområder, der sætter grænserne for bydelenes udtryk. Og her rammer de mange hegn langt fra inden for skiven. De er for høje, de er ikke den rette farve, og så er mange af dem faktisk sat op på kommunens grund.
Og så blev ham, der var blevet klaget over, rigtig sur og klagede over fire andres hegn. Og så blev de fire andre endnu mere sure og klagede over 400 andre
Én klage blev til 400
I mange år har de hårde facader rundt om villaejernes sirligt afgrænsede grunde fået lov at stå.
Men så skete det, der unægtelig var dømt til at ske i et villakvarter i forstæderne:
En nabofejde, der blev et vendepunkt.
- Det hele begyndte jo med, at der var en, der satte et nyt hegn op. Det var der så en af naboerne, der blev sur over og klagede til kommunen. Og så blev ham, der var blevet klaget over, rigtig sur og klagede over fire andres hegn. Og så blev de fire andre endnu mere sure og klagede over 400 andre, siger Ole Skrald.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Han er i besiddelse af den viden, fordi han er formand for Gladsaxe Kommunes Trafik- og Teknikudvalg, der tager sig af den slags klagesager.
Nå ja, så er han også socialdemokrat og mangeårigt medlem af byrådet. Og ja, han har taget navneforandring fra Ole Rasmussen til Ole Skrald, fordi han i mange år var skraldemand og i sin tid stiftede et politisk protestparti ved navn Skraldelisten.
Nu har han så taget et nyt navn til sig - dog i en lidt mindre officiel forstand: Hegnsherif, og hegnsheriffen har travlt for tiden. Det vil flere hundrede villaejere i Gladsaxe Kommune snart opleve, når han kommer på besøg til en alvorssnak.
- Nu kan jeg så få lov at være hegnsherif herude i Mørkhøj og få bragt tingene i orden. Jeg synes, det er irriterende, for det var ikke det, der var meningen, siger Ole Skrald og skuler halvolmt i retning af højt plankeværk på den anden side af villavejen.
Helt ud til kanten og lidt til
Det er ikke kun Gladsaxe Kommunes villakvarterer, der kæmper mod de høje og meget lidt indbydende indhegninger af grunde.
I hele hovedstadsområdet er vi nemlig blevet så vilde med at forskanse os bag mure, gitre og høje plankeværk, at villakvarterer mange steder er ved at ændre karakter.
Blandt andet i Ballerup Kommune.
- Den diskussion, vi har her i Ballerup, det handler om, at vi rigtig gerne vil have meget tryghed i vores by, og vi vil rigtig gerne have en grøn by. Og når man kigger på, hvad det egentlig er, der sker her, så kommer der flere og flere hegn ud imod offentlige veje, og det er jo ikke noget, der skaber tryghed, siger Hella Hardø Tiedemann (S), der er formand for kommunens klima- og miljøudvalg.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Udviklingen skal formentlig forklares med, at vi i langt højere grad end tidligere ønsker at værne om den private ejendomsret, fortæller Tine Nielsen, der er arkitekt ved Videncentret Bolius.
- Det at eje en bolig, i hvert fald her omkring København og de fleste steder, er blevet dyrt. Man har den som bolig, men man har den også som en investering og tænker om boligen på den måde. Derfor vil man ligesom have det, der er sit, helt ud til kanten, altså helt ud til skellet, siger hun.
Det ligner en rockerborg eller noget fra en gammel, rumænsk landsby
Rockerborge overalt
Tilbage i Gladsaxe går vi en tur med Ole Skrald. Vi skal ikke vandre længe, før han på ny spotter et højt plankeværk i mørkegråt træ, der ikke er i trit med reglerne.
- Det ligner en rockerborg eller noget fra en gammel, rumænsk landsby, eller sådan et eller andet. Jeg synes ikke, det er pænt. Og så har hele byrådet altså vedtaget, der her i lokalplanen skal være et grønt look, og det er der altså ikke, siger Ole Skrald.
Selv tror han, at en del af forklaringen bunder i, at mange ikke kender reglerne for lokalplanerne.
For man må nemlig gerne sætte et hegn op. Det er ikke forbudt. Men mange villaejere sætter det op så langt ude i nærheden af grundens kant, det faktisk sættes op på kommunens grund, forklarer han.
- Hvis folk vil have et hegn, så vil de have et hegn. Men så behold det inde på egen grund. Man kan jo se det, når de står helt ude i kommunens område. Vi (kommunen, red.) har jo den første halve meter bag ved flisen, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Latterligt og omsonst
Men hegnsheriffen og kommunen burde faktisk bruge kræfterne og ressourcerne helt anderledes, mener flere borgere.
- Jeg synes, det er latterligt, og jeg ved ikke, hvad de har gang i. Det generer jo ikke nogen, at der kommer et hegn op. Det kan jeg simpelthen ikke se. Specielt når man bor på en vej, hvor der også er busser, så har man jo nærmest ikke noget privatliv, hvis vi kun må have halvanden meter op, eller hvor meget der er, de påstår, vi skal have, siger Jette Larsen, der bor i området.
Men der er jo en lokalplan, for den skal overholdes, vel, i princippet?
- Ja, det tænker jeg, der er. Men ja, så må de jo lave den om.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun bakkes op af Camilla Toepfer, der bor ikke så langt derfra.
- Jeg tænker, at det er lidt omsonst at bruge tid på, faktisk. Jeg synes, det er fint, at folk vælger at sætte hegn op, for jeg synes tit, at jeg oplever, at hvis der er hække og sådan noget, så bliver det ikke ordentligt passet.
Hvad skal vi så med en lokalplan?
- Måske skal man være lidt mere opmærksom på, hvad det er, man bruger tid på, tænker jeg, i en lokalplan. Man kunne måske godt diktere noget omkring, at de ikke skal være to meter høje og sådan noget. Men det er dumt at bruge tid og ressourcer på, synes jeg, siger Camilla Toepfer.
Det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg synes, det er latterligt, at man vil bruge tid og kræfter på det. Find der noget mere seriøst
At være vaks ved havelågen
Men størrelse og placering af villaejeres plankeværk er genstand for meget en diskussion i mange kommuner.
For hvor Gladsaxe allerede har en lokalplan, er Ballerup i gang med at lave en.
Og det er ikke altid lige populært, når der er borgerhøringer, erkender klima- og miljøudvalgsformanden Hella Hardø Tiedemann (S):
- Der er jo stor modstand nogle steder, men der er faktisk også glæde nogle steder. Borgere kommer jo med deres input til det og er faktisk glade for at få lov at arbejde med. Så der er begge sider af den her sag, siger hun og tilføjer:
- Der er også nogen, der har skyndt sig at sætte et hegn op, inden vi laver den her lokalplan.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Hele lortet bliver revet ned
Kommunerne får opbakning fra arkitekten Tine Nielsen, der påpeger, at hegn også påvirker sammenhængskraften i lokalområdet.
- Når man lige pludselig har fået buret sig inde, så går det der fællesskab, der er i ethvert nabolag, tabt. Og når det først er gået tabt, så er det svært at genetablere, siger Tine Nielsen.
Men det bliver næppe uden kamp, at villaejerne overgiver deres hegn.
- Jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner. Jeg synes, det er latterligt, at man vil bruge tid og kræfter på det. Find dog noget mere seriøst i forhold til, at folk har et lille hegn, der ikke generer nogen, siger villaejeren Jette Larsen.
Kommunen siger, at det ligner rockerbog eller en rumænsk landsby?
- Det er jeg faktisk ret uenig i. Jeg synes, de skal kigge, hvor der faktisk er rockerboge. Jeg synes, de skal bruge deres tid og kræfter på nogle andre ting, og så i øvrigt stikke piben ind.
Det har Ole Skrald på ingen måde tænkt sig at gøre.
Tværtimod går mange hegn, plankeværk, gitre og mure en særdeles farefyldt fremtid i møde.
- Det ender jo nok med, at hele lortet bliver revet ned. Vi kan jo ikke give dispensation til alle, for så er der ingen grund til at lave lokalplan, siger Ole Skrald.