Dræbervirus rammer elefanter: Mun mistede dele af sine ører

En ældgammel herpesvirus plager København Zoo. Virussen dræber elefantunger i mange zoologiske haver, og den havde nær kostet elefantungen Mun livet.

En ung hanelefant døde i København ZOO sidste år af en virus, som har taget livet af flere elefantunger.

- Her har vi mistet to i nyere tid og tre i alt. Og måske flere. Vores gamle kollega Erik Eriksen, beskrev faktisk et tilfælde, hvor han oplevede en elefant, der var meget hævet i hovedet, havde røde slimhinder, hævet tunge og så videre, tilbage i 80’erne, og det har givetvis været den her sygdom også, fortæller Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i København ZOO.

Bliv klogere på elefantherpes i videoen her. 

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Virussen hedder 'elephant endotheliotropic herpesvirus' på engelsk, men bliver også bare kaldt elefantherpes. Virussen er unik for elefanterne og smitter ikke mennesker.

Elefantherpes blev opdaget i starten af 1990'erne og siden dengang har man i zoologiske haver mistet halvdelen af alle elefantunger, der er blevet født, til sygdommen.

Mads Frost Bertelsen beskriver det som "en kæmpe udfordring", at man mister så mange unger:

- Ultimativt kan det have de konsekvenser, at elefantbestanden kollapser i de zoologiske haver, siger han.

Et kollaps af elefantbestanden i zoologiske haver betyder simpelthen, at elefanterne langsomt vil forsvinde fra haverne, hvis man altså ikke tilfører vilde elefanter fra naturen.

Og det er ikke så oplagt, når de vilde elefantbestande allerede er truet.

quote Det er så akut en sygdom

Mads Frost Bertelsen

Endnu en syg elefant

I december 2022 oplevede zoo endnu et tilfælde af elefantherpes. 

Den to år gamle elefantunge Mun begyndte at opføre sig anderledes end den plejede, og det fik dyrepasserne til at reagere prompte. 

- Det tager noget tid at få diagnosen. Så vi sagde, 'det er ikke sandsynligt, at det er noget andet end herpes', og derfor gik vi i gang med at behandle med det samme, siger Mads Frost Bertelsen.

Og hvorfor gør I det, altså giver en behandling, før I ved, hvad I behandler for?

Det gør vi, fordi det er så akut en sygdom, at hvis ikke vi er på helt fra starten, helst lidt før, så er det for sent, siger han.

Sygdommen er meget aggressiv. Virussen angriber og ødelægger elefantens blodkar, og det giver voldsommen blødninger i elefantens indre organer.

Omkring 85 procent af de elefantunger, der bliver syge af elefantherpes ender med at dø af sygdommen, og de fleste dør allerede indenfor få døgn.

Elefantungen Mun blev tidligt behandlet med stærk medicin og antistoffer fra sin mors blod, hvilket var med til at redde Mun fra at dø.

Men noget gik galt under en kraftige medicinering af elefantungen, og det resulterede i at Mun mistede store dele af sit højre øre og lidt af det venstre. 

Se billedet af Muns ører under behandlingen her. Advarsel: Stærke billeder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Muns øre under behandlingen.
Muns øre under behandlingen.
Foto: København Zoo

Følsomt indhold

Dette billede kan virke voldsomt

Se billede


Heldigvis overlevede hun, og klarer sig i dag godt på trods af de manglende dele af øret.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det var kun en mindre del af det venstre øre, der faldt af.
Det var kun en mindre del af det venstre øre, der faldt af.
Foto: TV 2 Kosmopol

Kun nogle bliver syge

Elefantherpes har faktisk eksisteret blandt elefanterne i tusindvis af år, og det forholder sig sådan, at de voksne elefanter er raske bærere af virussen og de vil, på et eller andet tidspunkt, give virussen videre til ungerne.

Det man ser ske i de zoologiske haver er, at det kun er nogle af elefantungerne der bliver syge, når de får virussen. Og de bliver altså dødeligt syge.

Om en elefantunge bliver syg eller ej mener man hænger sammen med, hvornår elefantungen bliver smittet.

Mens elefantungen diger, altså drikker mælk fra sin mor, får den en masse antistoffer gennem mælken. Antistoffer der ikke forhindrer den i at blive smittet, men som kan forhindre den i at blive syg, når den bliver smittet og i stedet opbygge immunitet mod sygdommen.

I takt med at elefantungen bliver lidt ældre og den stopper med at die, daler mængden af antistoffer. Hvis den bliver smittet på det her tidspunkt, mener man, at den er i større risiko for at blive alvorligt syg.

- Når de (elefantungerne, red.) bliver smittet for første gang under de omstændigheder har de ikke nogen eksisterende immunitet eller forsvarsværk, og den her virus ser ud til at løbe løbsk og virkelig gå amok, siger Paul D. Ling, en amerikansk virolog, der har specialiseret sig i elefantherpes. 

Ikke begrænset til zoologiske haver

Det lyder som et simpelt spørgsmål om timing, men kan det have noget at gøre med livet i fangenskab?

- Foreløbigt har vi ikke fundet nogle faktorer, der tyder på, at det at bo i en zoologisk have er en risiko, siger Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i København ZOO, og uddyber:

- Men vi tror, at størrelsen på gruppen har betydning. De fleste zoologiske haver har små grupper, og det betyder, at elefanter ikke så tit bliver eksponeret for sygdommen. Det, tror vi, er afgørende. Det er ikke det, at de er i fangenskab, siger han.

Forklaringen på, at man har små elefantflokke i zoologiske haver, er, at man har begrænset plads.

At det skulle være de zoologisk haver, der på en eller anden måde er skyld i sygdommen, afviser den amerikanske forsker Paul D. Ling. I nyere tid har man nemlig også set vilde afrikanske og asiatiske elefanter dø af den her virus.

- Intet ved det at bo i fangenskab per se, forårsager den her sygdom, fordi den rammer også vilde elefanter, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Da Mun var i behandling fik hun ilt igennem snablen.
Da Mun var i behandling fik hun ilt igennem snablen.
Foto: TV 2 Kosmopol

At man ser flere tilfælde af vilde elefanter, der dør af den her virus, bekymrer Mads Frost Bertelsen, der mener, det hænger sammen med elefanternes status som truet art.

- Jeg tror, det hænger sammen med at grupperne er mindre, og elefantungerne derfor sjældnere bliver eksponeret (for virussen, red.). Og at det så i virkeligheden er en ond spiral, fordi jo flere der dør, jo mindre bliver grupperne og jo værre bliver det hele, siger han.

Der bliver arbejdet på at lave en vaccine mod elefantherpes. 

Paul D. Ling er med til at udvikle tre forskellige vaccineteknologier, som lige nu bliver testet på mus og hvis det går godt, regner Paul med, at de kan begynde at teste en vaccine mod herpesvirus på elefanter i slutningen af år 2023.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik