På den økologiske gård Hegnsholt i Lejre gennemgår lige knap 2000 høns i disse dage en mindre kostomlægning.
Forleden kom det nemlig frem, at man havde fundet skadelige PFAS-stoffer i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele landet.
Stofferne menes at være blevet overført gennem det fiskemel, som indgår i foderet til hønsene både på Hegnsholt og andre steder i landet.
Jeg har jo ikke selv lyst til at spise fødevarer, hvor der kan være rester af PFAS i
Søndag blev Johanne Schimming, der er landmand på gården, ringet op af Økologisk Landsforening, der overbragte hende nyheden om den førnævnte undersøgelse.
- Jeg vidste ikke, hvor meget det drejede sig om, eller hvad konsekvenserne var af det. Var der tale om, at vi skulle tilbagetrække vores æg, eller hvad skulle der ske?, forklarer hun onsdag til TV 2 Kosmopol og uddyber:
- Jeg har jo ikke selv lyst til at spise fødevarer, hvor der kan være rester af PFAS i, og jeg har heller ikke lyst til at sælge det til andre, så jeg vidste, at jeg hurtigst muligt skulle tage aktion, uddyber hun.
Særligt skadeligt for børn.
Det er DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, der i samarbejde har lavet undersøgelsen.
- Det er ikke skadeligt på den korte bane. Men vi er ikke interesseret i at få så høje indtag, når vi også får PFAS fra andre kilder på lang sigt, siger Kit Granby, der er lektor fra DTU Fødevareinstituttet og har været med til at lave undersøgelsen, til TV 2 Kosmopol og tilføjer:
- Niveauerne i økologiske æg ligger lige under grænseværdien. Men når man regner ud, hvor meget man får per kilo legemsdel, i forhold til hvad man kan tolerere, så vil man overskride det, når det er børn, som indtager æggene.
Særligt børn i alderen 4 til 9 år, der spiser mere end 2,5 økologiske æg om ugen, er i risiko for at få for meget af de uønskede stoffer.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er PFAS?
En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har fundet et højt indhold af skadelige PFAS-stoffer i økologiske æggeblommer. Nedenfor kan du blive klogere på stoffet.
PFAS er en samling af flourholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
PFAS har været brugt i produkter lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. Nogle er forbudt at bruge i dag, mens andre fortsat bruges.
PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.
Et af de mest omtalte PFAS-stoffer er PFOS. Kemikalierne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi stofferne er brandhæmmende.
PFAS-stoffer er blevet identificeret flere steder de senere år. Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.
Senere viste en kortlægning i maj 2022 lavet af Danske Regioner, at 14.607 steder i Danmark bør undersøges for PFAS-forurening.
Da Danske Regioner kom med sin opgørelse, var omkring otte procent - svarende til over 1100 - af grundene allerede undersøgt for forurening. Af dem var der påvist forurening på cirka 900 grunde.
Danmark forsøger sammen med fire andre lande at få alle PFAS-stofferne forbudt i EU.
Kilder: Fødevarestyrelsen, Danske Regioner, Miljøstyrelsen, Politiken, TV 2, Ritzau og Ingeniøren.
Hønsene på Hegnsholdt bliver foruden restprodukter som grøntsagsrester og daggammelt brød også fodret med en foderblanding, der indeholder fiskemel.
Derfor tog Johanne Schimming mandag hurtigt kontakt til producenten af foderet, som allerede var i færd med at lave blandingen om.
Og indtil det nye foder lander i Lejre senere onsdag, så er hønsene på en ny diæt.
- Vi har øget brugen af restprodukter, mens vi venter på det nye foder, så de har spist mindst muligt af det (foderblandingen med fiskemel, red.).Vi har ikke ville sulte dem, men vi har tilbudt dem andre ting, så de undgår at spise det, uddyber hun.
Så godt som væk på et par uger
Også brancheforeningen Danske Æg var hurtigt mandag ude og fortælle, at man havde besluttet at stoppe brugen af fiskemel i foder til økologiske høner.
Spørger man hos Kit Granby fra DTU Fødevareinstituttet, så er det netop, hvad der skal til for at nedbringe mængden af PFAS i økologiske æg.
- Hvis man fjerner fiskemel fra hønens kost, vil PFAS-koncentrationen i ægget være halveret, når der er gået fire dage - efter yderligere fire dage vil koncentrationen være en fjerdedel og så videre. Så i løbet af et par uger vil æggene være så godt som frie for forurening, uddyber hun.
Nedenfor kan du læse Kit Granby, der er lektor fra DTU Fødevareinstituttets, svar på en fem af de mest stillede spørgsmål i forbindelse med fundet af PFAS i æg.
(Artiklen fortsætter efter Q&A'en).
Få lektorens svar på mest stillede PFAS-spørgsmål
Frygter for økologiens ry
Selv skyndte Johanne Schimming sig da også en tur på Facebook, da nyheden mandag om fundet af PFAS i økoæg forleden ramte medierne.
Her skrev og delte hun et opslag på gårdens facebookside, hvor hun forklarede gårdens følgere, hvordan man ville gribe situationen an.
- Efter Facebook-opslaget har vi fået flere henvendelser fra folk, der gerne vil købe æg hos os. Det er måske, fordi jeg har været så ærligt, siger hun og tilføjer, at fundet af PFAS i økologiske æg også har fået hende til at bekymre sig over de økologiske landbrug på et mere generelt plan.
- Jeg er bekymret for, at der er nogle, der vil bruge det til at skælde økologien ud og sige, at man ikke kan stole på de økologiske varer.
Men både modtagelse, branchens ageren, mediernes dækning og forbrugernes reaktion modtagelse har de seneste to dage gjort Johanne Schimming mere rolig.
- Nu tænker jeg, at det faktisk ikke har nogen betydning. Budskabet er kommet ud, og vi har allerede en løsning på problemet, så vi kan fortsætte med at spise sunde og økologiske æg, siger hun.