Ekspert med dårligt nyt til pendlere: Forvent perioder med tog-problemer frem til 2033
Togtrafikken har siden torsdag været lammet i store dele af Jylland på grund af en signalfejl - og sådanne signalfejl kan vi forvente flere af i fremtiden, også i hovedstadsområdet.
Mange af de trafikale problemer skyldes nemlig Banedanmarks nye, digitale signalsystem, der er blevet udrullet i Jylland fra 2018-2024. Det skriver DR.
Frem mod 2033 skal signalsystemet udrulles i resten af landet, og her forventer Banedanmark perioder, hvor der sker fejl.
Signalsystemet udrulles i 2027 mellem København og Peberholm, i 2030 mellem Roskilde og Ringsted og i 2033 mellem København og Helsingør.