Oversigt

Seneste nyt

Ekspertgruppe foreslår at nedlægge jobcentre

En ekspertgruppe foreslår blandt andet at nedlægge jobcentre, og at borgere med komplekse problemer som udgangspunkt ikke skal sanktioneres.

Det fremgår af en række anbefalinger, hvor der lægges op til, at halvdelen af reglerne i beskæftigelsesindsatsen afskaffes, og 9 ud af 10 sanktioner fjernes.

- Som tiden er gået, er der kommet flere og flere målgrupper, regler og særregler til, siger professor i økonomi Claus Thustrup Kreiner, der er formand for ekspertgruppen.

Anbefalingen er, at de 13 målgrupper i beskæftigelsessystemet skal fjernes til fordel for 5 nye.

Ekspertgruppen har brugt et år på sit arbejde, som fremlægges mandag.

Staten bruger i dag 11,5 milliarder kroner, men regeringen vil fremover spare 3 milliarder kroner på indsatsen i 2030.