Elever måtte betale hundrede tusinder tilbage i SU: "Det har påvirket mig rigtig meget"

25-årige Sabine Sølvkjær fra Albertslund drømmer om at blive kostumedesigner. 

Det er svært at blive uddannet som i Danmark, når man ikke har en gymnasial uddannelse eller en stor opsparing, oplever hun. 

Sabine Sølvkjær var derfor lykkelig, da hun hørte om Tau Hantverksskola, en ungdomsuddannelse i Malmø med en mode og tekstil-linje. 

Nu kunne hun endelig arbejde med det fag, hun elsker. 

Hun startede på skolen i 2020. Forelskede sig i undervisningen, som hun oplevede var på et meget højt niveau. Og hurtigt fik hun et nært forhold til sine klassekammerater. 

Det gjorde ikke noget, at hun måtte pendle fra Albertslund hver morgen - det var ligefrem hyggeligt at mødes med de andre danske elever på Københavns Hovedbanegård. 

Men nu, tre år senere, er lykken brast, og drømmen sat på pause. 

Sabine Sølvkjær er flyttet ud af studieboligen og har fået job i en garnforretning. 

Det skyldes en SU-gæld på 120.000 kroner.

- Jeg var på vej ud og skulle starte mit liv, og nu har jeg ikke noget. Jeg har måttet gå direkte ud og finde et job på trods af, at jeg rigtig gerne vil læse videre, siger Sabine Sølvkjær til TV 2 Kosmopol. 

Hun er en ud af flere elever fra ungdomsuddannelsen i Malmø, der er blevet gældsat, fordi de har skullet betale op mod 300.000 kroner tilbage i SU og SU-lån. 

Det vides ikke præcis, hvor mange unge, der er blevet ramt. Sabine Sølvkjær kender 25-30 danske elever. Men ifølge hendes advokat kan der være tale om op mod 100. 

Rigide regler

Teknisk Landsforbund har kørt en sag for tre af eleverne mod Uddannelses- og Forskningsstyrelsen - og tabt. 

- Det er nogle udsatte unge, der er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Dem, som har haft svært ved at finde sin plads. Det er lykkedes dem at gøre det, som det forventes, nemlig at tage sig en uddannelse. Og det får drakoniske konsekvenser, siger advokat hos Teknisk Landsforbund, Byrial Rastad Bjørst, til TV 2 Kosmopol.

Han mener, at der er tale om manglende kommunikation mellem skolen og styrelsen. 

- Det er nok fordi, de i et eller andet omfang ikke kender hinandens systemer. Der er ikke noget i vejen med elevernes uddannelse. Der findes flere lignende uddannelser herhjemme i Danmark. Det har bare vist sig at være en lidt anden uddannelse, end den, som der oprindeligt var givet tilladelse til. 

De unge er blevet fanget af, at systemet for udenlandske uddannelser er meget rigidt, mener han - også selvom de blot er taget et kort smut over sundet. 

- Det gør, at afgørelserne juridisk set er meget, meget svære at gøre noget ved. Men det er ikke rimeligt, det, der foregår, siger Byrial Rastad Bjørst. 

Nu er der ikke andet at gøre end at betale pengene tilbage til en rente på otte procent. 

En underlig besked

Sabine Sølvkjær søgte om SU hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, da hun kom ind på skolen i Malmø. Ansøgningen blev afvist et par gange, men hun kunne ikke finde ud af hvorfor. 

Hun fortæller, at hun derfor ringede ind til styrelsen for at høre, hvad der var galt. Ifølge Sabine Sølvkjær kunne styrelsen ikke se nogle problemer i ansøgningen og rådede hende til at sende den ind igen. 

Det gjorde hun, og ansøgningen blev godkendt. 

Derefter startede hverdagen. Hun pendlede i skole to timer hver vej, men det var det hele værd. 

- Alting gik, som det skulle. Det var helt vildt inspirerende at gå på skolen, fortæller hun. 

Men efter et år, i sommeren 2021, tikkede en besked ind i hendes e-boks fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Der stod, at det ikke var alle uddannelser på hendes skole, som var SU-godkendte. 

- Det var en underlig besked at få. Vi fik den alle sammen samtidig. Jeg forstod ikke rigtig, hvor det kom fra, men ret hurtigt lagde jeg det til side og tænkte, at det ikke havde noget med os at gøre, for vi havde jo søgt om SU gennem styrelsen, fortæller Sabine Sølvkjær. 

Skolen indkaldte alle de danske elever til et møde for at finde ud af, hvad beskeden betød. Flere elever var bekymrede for, om de ikke længere kunne få SU. 

Sammen blev de dog enige om, at det måtte være en fejl, siden den uddannelse, de gik på, var SU-godkendt. 

- Jeg fulgte jo den uddannelse, jeg havde beskrevet i min SU-ansøgning, så jeg tænkte, at der nok bare var gået noget galt. At det ville løse sig, siger Sabine Sølvkjær. 

Envejskommunikation

Hverdagen fortsatte. Men nogle måneder senere tikkede endnu en besked fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ind. Nu ville de have elevernes studieplaner som dokumentation for, at de gik på den uddannelse, de påstod. 

- Det sendte vi selvfølgelig til dem. Vi kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var, der var problemet. Det var svært at komme i dialog med dem, siger hun. 

Sabine Sølvkjær fortæller, at de ringede til styrelsen adskillige gange for at finde ud af, hvad der foregik. Men de kunne ikke komme igennem. 

- Vi var flere, der sad på telefonlinjerne ad gangen, og så handlede det bare om, hvem der kunne komme igennem først. Men når vi så endelig kom igennem, forklarede de ikke rigtig mere om det. De sagde, at de ville have studieplaner, og da vi sagde, at vi havde sendt dem, svarede de, at så ville de vende tilbage til os, fortæller Sabine Sølvkjær. 

En mavepuster

I vinteren 2021 fik eleverne svar. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen mente ikke, at de havde fulgt uddannelsesplanen, og de kunne derfor ikke få SU længere. 

Ifølge Sabine Sølvkjær består uddannelsen af både kreative fag og almene fag som svensk, engelsk og matematik. Men uddannelsen er skræddersyet til den enkelte, og det er ikke et krav, at eleverne har de almene fag. Mange af de danske elever har derfor valgt dem fra. 

Det er netop den beslutning, der gør, at styrelsen ikke vurderer, at eleverne har ret til SU alligevel, fortæller Sabine Sølvkjær. 

- Vores rektor prøvede at forklare styrelsen, at det aldrig har været et krav at have de her almene fag for at tage uddannelsen, siger Sabine Sølvkjær.

TV 2 Kosmopol har fået indsigt i den korrespondance. Jan Rosenqvist, assisterende rektor på Tau Hantverksskola, skrev følgende: 

"Studieplanerne er individuelt tilpasset eleverne. Der kan eksempelvis være forskelle i rækkefølgen af forløbene, højere/lavere studietempo og fjernelse af forløb."

"Har eleven for eksempel tidligere haft almindelige gymnasiefag, erstattes de med mere dybdegående kurser."

Men det ændrede ikke på noget. Og i foråret 2022 blev eleverne for alvor ramt. 

De skulle betale deres SU tilbage, lød det fra styrelsen. For Sabine Sølvkjær betød det en gæld på 120.000 kroner. 

Hvis ikke hun kunne betale beløbet kontant, skulle hun betale et månedligt afdrag på 3.657 kroner, indtil gælden var betalt tilbage, stod der i brevet. 

- Vi fik alle sammen afgørelserne på forskellige tidspunkter. Jeg tror, jeg var den sidste, der fik den. Jeg havde regnet ud på forhånd, at prisen ville ligge omkring dér. Jeg var mentalt forberedt, men hold kæft det var en mavepuster, fortæller hun: 

- Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg tænkte. Jeg kan huske, at jeg var hjemme hos mine forældre, da jeg fik beskeden. 

Et liv sat på pause

Sabine Sølvkjær betalte gælden af, så hurtigt hun kunne, med hjælp fra sine forældre. Men det er langt fra alle hendes klassekammerater, der har haft den mulighed. 

- Jeg er privilegeret, fordi jeg har forældre, der har kunnet tage gælden fra mig med det samme. Men de fleste af mine klassekammerater sidder tilbage og kan ikke videreuddanne sig. De er nødt til at flytte hjem til deres forældre og tage ud og arbejde for at få gælden af vejen, fortæller hun: 

- Man har godt nok sat en stopper for mange menneskers liv. Det har påvirket mig rigtig meget. 

Ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er det eleven selv, der har ansvar for at sikre sig, at uddannelsen er SU-berettiget. 

Men at elever, som oftest er teenagere, når de starter på en ungdomsuddannelse, har det fulde ansvar, gør Sabine Sølvkjær "rasende". 

- Hvad skal vi så egentlig bruge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til? Jeg går da ud fra, at når de godkender en uddannelse til SU, at så er den også godkendt, siger hun: 

- De fleste, der søger om SU, er jo 18 år gamle. Jeg synes, at det er rigtig meget pres at lægge på en 18-årig. Jeg er blevet opdraget til at stole på vores system, og at der er en grund til, at de mennesker sidder i de positioner, og det derfor ikke burde være mig, der skal undersøge, om de gør deres arbejde ordentligt. 

Hun synes, at det er skræmmende, at sådan en sag kan finde sted. 

- Jeg tror ikke, at styrelsen har undersøgt grundigt nok, hvad det er for en uddannelse, de har godkendt. Det har de så fundet ud af halvvejs gennem uddannelsen og har trukket godkendelsen tilbage. Det er min teori. Men vi har aldrig fået et klart svar på, hvad der er sket, siger hun. 

Den studerendes ansvar

TV 2 Kosmopol har i en måned forsøgt at få en kommentar fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. De har ikke ønsket at stille op til interview, og TV 2 Kosmopol har derfor ikke haft mulighed for at forholde styrelsen til den konkrete kritik. 

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i stedet sendt et overordnet svar på mail. Det lyder således: 

"På baggrund af den information, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fik, var de studerende på uddannelsesinstitutionen optaget på en SU-godkendt uddannelse. Det viste sig efterfølgende at være forkert.

Efter styrelsen også blev opmærksom på, at det forkert fremgik af uddannelsesinstitutionens hjemmeside, at alle uddannelser var godkendt til dansk SU, bad styrelsen TAU om at fjerne dette. Derudover skærpede styrelsen kravet til dokumentation fra de studerende, som herefter blandt andet skulle sende en fagplan som dokumentation for uddannelsen. 

Det er den studerendes ansvar at sikre sig og løbende dokumentere over for styrelsen, at man er optaget på og følger det uddannelsesforløb i udlandet, som man har fået tildelt SU til. 

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har for nylig i en række klagesager i disse TAU-sager om tilbagebetaling af SU slået fast, at SU tildelt en anden uddannelse, end den man går på, som altovervejende udgangspunkt skal tilbagebetales."