I kampen mod metropolens trafikstøj skeler Vejdirektoratet til hollandske kasser med riller

I kampen om at begrænse den stærkt sundhedsskadelige trafikstøj, der plager mange beboere i især hovedstadsområdet, øjner staten nu muligheden for at tage et nyt værktøj i brug.

Ved den seneste fordeling af midler til nye støjskærmsprojekter kunne man således læse, at Vejdirektoratet skeler til en løsning fra Holland.

Her har partierne bag det store infrastrukturforlig fra 2021 efterkommet et ønske fra Vejdirektoratet om at indgå en aftale med et firma ved navn 4Silence og givet et forholdsvis lille beløb – fire millioner kroner – til at lave et forsøg med deres produkter.

Og her bliver det interessant, for det hollandske firma specialiserer sig nemlig i en metode inden for støjdæmpning, der ikke er specielt udbredt – i hvert fald ikke inden for trafikstøj.

Diffraktion, hedder metoden.

Lettere forsimplet går den ud på at manipulere lydbølgerne fra trafikstøjen, afbøje dem og få dem til at ændre kurs, så støjen sendes i en anden retning end boligerne langs statsvejene.

Videnskaben bag er ikke ny, men det hollandske firmas teknologi er, og den er så småt ved at finde fodfæste i lande som Holland og Tyskland. Danmark kan blive det næste i rækken.

Sender støj væk fra vejkanten

Vejdirektoratet har især set sig varme på et produkt fra virksomheden, hvor en slags aluminiumsboks monteres oven på en eksisterende støjskærm.

Boksen er sirligt udformet med riller, der fanger lydbølgerne fra vejen og sender disse – og dermed støjen – op i luften.

Rasmus Stahlfest Holck Skov er såkaldt akustisk specialist i støj og vibrationer i virksomheden Force Technology, der laver teknologisk rådgivning, og han er en af Danmarks fremmeste eksperter på området.

Han nuancerer begrebet diffraktion:

- Man får lyden til at løbe over luftkanaler med forskellige dybder. Når lyden skubbes hen over kanalerne, ændres trykket, og der opstår i stedet et modtryk, som sender lydbølgerne i en anden retning, i dette tilfælde opad. På den måde sender man lyden væk, siger han til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ifølge Jakob Fryd, der er chefkonsulent i Vejdirektoratet, kan diffraktionsboksen enten supplere en eksisterende støjskærm eller tænkes ind i en ny af slagsen.

- Vi er hele tiden interesserede i nye metoder, der kan reducere støjen bare en smule mere. Det her produkt er interessant, fordi det har en dokumenteret effekt på støjen med de her topstykker, som man enten kan sætte oven på en eksisterende støjskærm eller integrere i nye, som man så til gengæld ikke behøver at bygge helt så høje, siger han til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Supplement til støjskærme

Hvad angår effekten, påstår 4Silence selv, at kassen, som de med fonetisk inspiration har navngivet Whis Top, kan dæmpe trafikstøjen for boligerne i nærheden med mellem fire og fem decibel.

Det forklarer Bart Willems, der er kommerciel chef hos 4Silience.

- Skal man omsætte det til noget konkret, svarer det til to meters støjskærm, som man enten slipper for at skulle bygge, eller som man kan erstatte med produktet her, siger han til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Samtidig er det de færreste eksisterende støjskærme, der vil kunne holde til den øgede vindbelastning fra at blive bygget højere. Så det er især effektivt, hvis man vil forbedre de støjskærme, man allerede har bygget, siger Bart Willems.

Den hævdede reduktion skal ses som tillæg til det, støjskærmene – som diffraktionsboksen er monteret oven på – yder af støjdæmpning.

- Det giver måske ikke mere end et par decibel, men selv et par decibel kan have betydning for beboerne i området, vurderer Jakob Fryd fra Vejdirektoratet.

Han henviser til, at målingen af decibel sker ud fra en såkaldt logaritmisk skala. Det betyder, at en forøgelse af støj på tre decibel fordobler lydstyrken. For eksempel er 63 decibel det dobbelte i lydstyrke af 60 decibel.

De fleste nye støjskærme i Danmark reducerer trafikstøj med mellem otte og ti decibel for boligerne lige i nærheden.

Vejdirektoratet er dog oftest lidt forsigtige med deres garantier om støjreduktion, hvorfor man hos dem støder på formuleringer som ”mere end seks decibel” for de nærmeste boliger og ”mere end tre decibel” for dem lidt længere væk.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Store fordele – og ulemper

Støjeksperten Rasmus Stahlfest Holck Skov er bekendt med virksomheden 4Silence og dets produkter. Han kalder teknologien interessant og peger på to fordele ved diffraktionsboksene:

- Vi ved, at der er sket en stigning i trafik mange steder på statsvejene og dermed også en øget støj. Derfor vil der være steder, hvor trafikstøjen er forøget, siden man måske i første omgang lavede støjværn, siger han og fortsætter:

- Det ville været rigtigt smart at finde steder, hvor de her toppe kan monteres oven på eksisterende skærme, hvor det ikke er muligt at bygge dem højere. Det er en relativ let konstruktion og udgør en nem måde at mindske støjen yderligere, siger han og tilføjer, at man dog skal sikre sig, at der vil være tilstrækkeligt mange mennesker, der vil opleve en støjreduktion, før man går i gang med at montere toppene.

Støjværn fra 4Silence er blevet monteret flere steder i Holland, enkelte steder i Tyskland – og faktisk også et sted i hovedstadsområdet, nemlig Vallensbæk.

Her blev der i 2021 opsat en såkaldt Whis Wall, som er et lavt støjværn på en meters højde med riller til diffraktion, langs Køge Bugt Motorvejen ud for område med rækkehuse ved Egeskovvej.

Men – og det leder os ifølge Rasmus Stahlfest Holck Skov frem til ulemperne – den præcise effekt fra diffraktion, som støjbekæmpelse, er kompliceret at dokumentere entydigt, da effekten er meget afhængigt af hvordan trafikken, støjskærme og modtagerne er placeret i forhold til hinanden.

Desuden, påpeger han videre, er der et dilemma ved diffraktionsboksene, at princippet om diffraktion – som er hele essensen i det nye produkt – ikke på nuværende tidspunkt bliver inddraget i de støjberegningsmodeller, man anvender i Danmark.

Med andre ord er det ikke så let at ”sælge” boksene til politikerne, der i sidste ende skal udmønte støjpuljemidler og oftest gerne vil vide meget konkret og sort på hvidt, hvad man får for pengene.

- Og så er den anden udfordring ved diffraktion, at det er meget stedspecifikt. Det betyder, at man skal være meget opmærksom på, at man ikke bare skubber trafikstøjen et andet sted hen, siger han.

Indtil videre har politikerne på Christiansborg givet grønt lys til, at Vejdirektoratet inden for den nærmeste fremtid kan gennemføre et forsøg med diffraktionskasserne på en eksisterende støjskærm.

Herefter skal der måles på effekterne, inden det vurderes, om teknologien i fremtiden kan blive rullet mere bredt ud.