Det er politisk besluttet, at vi i Danmark inden længe skal kunne producere langt mere grøn strøm.
Derfor bliver det i øjeblikket undersøgt, hvor der kan placeres nye landvindmøller og solcelleparker.
Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at komme med forslag til arealer, men her i hovedstadsområdet har kun et fåtal valgt at gøre det.
TV 2 Kosmopol har foretaget en rundspørge, som alle 34 kommuner i hovedstadsområdet har svaret på. Den viser, at kun fire har indmeldt konkrete arealer. Det er kommunerne Halsnæs, Hillerød, Helsingør og Hvidovre.
De resterende 30 kommuner har ikke indmeldt arealer, og flere begrunder det med, at de simpelthen ikke har plads til vedvarende energianlæg.
Hvad har kommunerne indmeldt?
Halsnæs Kommune har indmeldt to arealer på henholdsvis cirka 500 hektar og cirka 300 hektar omkring Torup og Store Havelse. Halsnæs Kommune forventer ikke, at begge arealer tages i brug. Det er uvist, om arealerne er tiltænkt til solcellepark eller landvindmøller.
Hillerød Kommune har indmeldt det samlede anlæg for to solcelleparker og et Power-to-X-anlæg, som kommunen i forvejen arbejder med.
Helsingør Kommune har indmeldt et areal i Skibstrup, hvor der allerede er vedtaget en solcellepark.
Hvidovre kommune har blandt andet indmeldt overdækning af to motorvejsstrækninger med solceller, der samtidig skal fungere som støjskærme.
Herudover har to kommuner opfordret staten til at kigge på transportkorridoren (Ring 5). Det er en statslig arealreservation til fremtidig infrastruktur, hvor den kommunale planlægningsret er stærkt begrænset. Her er tale om Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune. Ishøj Kommune har på anden vis også peget på muligheden for at udnytte transportkorridoren til vedvarende energianlæg.
- Jeg synes, det er et meget svagt signal fra hovedstadsområdet, at man ikke er i stand til at finde flere muligheder, lyder det fra Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energi på Aalborg Universitet.
Særligt fokus på hovedstadsområdet
I den politiske aftale er der lagt op til en firedobling af den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Der står i aftalen, at det "kræver, at en meget omfattende arealplanlægning falder på plads i de kommende år."
Staten har derfor sat gang i en screening for at finde et antal større arealer, der er egnede til energiparker. I den forbindelse er der et særligt fokus på hovedstadsområdet.
I aftalen står der: "Aftalepartierne lægger vægt på, at der screenes for placeringer til energiparker i hele landet, herunder også i hovedstadsområdet."
- Hovedstadsområdet bliver nævnt så specifikt, fordi de muligheder, der er her, ikke bliver brugt tilstrækkeligt. Ligesom alle andre dele af landet, så skal hovedstadsområdet bidrage med det, man kan, udtaler Brian Vad Mathiesen.
Hovedstadsområdet er helt generelt bagefter i forhold til at producere vedvarende energi
Hovedstadsområdet har i dag kun en lille produktion af grøn strøm fra landvind og solenergi sammenlignet med resten af landet.
Ifølge Danmarks Statistik så har 19 ud af landets 98 kommuner for eksempel ingen landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 kW. Alle disse 19 kommuner ligger i hovedstadsområdet.
Og ifølge data fra Bolig- og Planstyrelsen udgør kommuner i hovedstadsområdet cirka to-tredjedele af det samlede antal kommuner, der producerer mindst strøm fra solenergi.
- Hovedstadsområdet er helt generelt bagefter i forhold til at producere vedvarende energi. Det er altid i Jylland, på Lolland-Falster eller et sted ude på Sjælland, at man bygger landvindmøller og solcelleparker. Jeg tror, at hovedstadsområdet skal tænke over, hvad man kan bidrage med. Arealanvendelsen i hovedstadsområdet er jo meget stor, så det er tydeligt for enhver, at der ikke er den samme mulighed for at stille landvindmøller op her som andre steder i landet. Muligheden for at sætte solceller op på de store tage er til gengæld ekstremt stor i hovedstadsområdet, lyder det fra Brian Vad Mathiesen.
