Ræven er ikke okay. Det er en række andre pattedyr i hovedstadsområdet heller ikke

Mundheldet holder stik. Det er faktisk sandt, at ræven er snu.

Af samme grund er det stærkt bekymrende, at ræven ikke er okay. Og med ræven menes dyret som helhed i den danske natur, og ikke bare den, der måske ligger og raller i din baghave.

Arten vurderes som værende i kraftig tilbagegang i Danmark og særligt på Sjælland.

Det samme er en række andre pattedyr såvel som en række andre artsgrupper i den danske natur, viser et kig i oversigten over arter i Danmark, den såkaldte rødliste fra Aarhus Universitet.

Det vækker bekymring i dyreværnsorganisationen Dyrenes Beskyttelse, for på et overordnet plan tegnes der mønster af, at mange arter – og heriblandt pattedyr – er på tilbagegang.

- Det er bekymrende, for det er en udvikling, der har været undervejs længe. Desværre er det ikke spor overraskende, for det er noget, vi har diskuteret i årevis, siger Michael Carlsen, biolog og projektleder i Dyrenes Beskyttelse, til TV 2 Kosmopol.

Symptom på naturens generelle tilstand

Tidligere på måneden kom det frem, at et andet almindeligt pattedyr i den danske natur, pindsvinet, er i tilbagegang.

På en ny liste vurderer naturbeskyttelsesorganisationen IUCN, at pindsvinebestanden i Europa er gået fra ”livskraftig” til ”nær truet” med en tilbagegang i bestanden på 30 procent på bare ti år.

- Det er forfærdeligt, at pindsvinet er så meget i tilbagegang. Men det er også på tide, at statusændringen nu kommer, sagde Sophie Lund Rasmussen, pindsvineforsker ved Oxford Universitet og Aalborg Universitet i den forbindelse.

Ved årets pindsvinetælling i august blev der registreret 16.627 pindsvin. 2.700 af pindsvinene blev registreret i Region Hovedstaden.

Det er dog ikke sådan, at vi skal været bekymrede for, at pindsvinet risikerer at uddø i den danske natur, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Men:

- Pindsvinets tilbagegang er et symptom på den generelle tilstand i den danske natur. Det er langt fra blot pindsvinet, der går tilbage. Men pindsvinet er et dyr, som alle kender, og som af de fleste anses som relativt almindeligt. Derfor bliver den et godt billede på den udvikling, der i gang, siger Michael Carlsen.

Samme melding er Jesper Moeslund, seniorforsker ved Aarhus Universitet og tovholder på den danske rødliste, kommet med.

- På bare 10 år kan vi se, at danske arter er blevet mere truede, og over en længere årrække er mange arter reduceret til måske en tiendedel af den bestandstørrelse, de havde, siger Jesper Moeslund til Politiken.

Bestand i ”vildt fald” og ingen ved hvorfor

Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse nævner alment kendte dyr som husmus og skovmus samt rådyr som arter, hvor bestanden er faldet drastisk.

Hvad angår sidstnævnte viste en rapport fra Aarhus Universitet, at bestanden var ”i vildt fald” – og endnu mere bekymrende var, at ingen ved hvorfor.

Det samme gælder langt hen ad vejen for ræven.

- Ræve er ekstremt tilpasningsdygtige og rigtig gode til at overleve. Men den skal jo leve af noget, og de arter, den lever af, er også på tilbagegang. Problemet er, at vi ikke ved med sikkerhed, hvorfor bestanden går så meget tilbage, siger Michael Carlsen og fortsætter:

- Det er faktisk det mest bekymrende. For når vi ikke kender de præcise årsager, er udviklingen svær at rette op på.

Udmarvede ræve dør i folks haver

Ifølge den seneste nationale kortlægning af Danmarks bestand af arter, den såkaldte rødliste fra Aarhus Universitet, er ræven opgjort som ”nær truet”.

Ydermere peger listen på, at den generelle trend for rævebestandens er tilbagegang.

Den vurdering fra Rødlisten er foretaget i 2019, og her konstateres det, at jagtudbyttet af ræve siden starten af 00’erne er fladet med 26 procent på landsplan og hele 37 procent på Sjælland.

Her viser en kortlægning, at netop Sjælland ellers lader til at være hjemsted for en del ræve. Især kommuner som Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Køge har vist højt jagtudbytte.

Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at bestanden her er højest. For eksempel bedrives der ikke specielt meget rævejagt i København, på Frederiksberg og i de tætbebyggede omegnskommuner, hvor ræve også lever.

Den seneste opgørelse af rævebestanden i Danmark på rødlisten er fra 2019, men der er mere end god grund til at tro, at det i dag fem år senere står endnu mere grelt til.

Tidligere på efteråret kunne TV 2 Kosmopol fortælle, hvordan Naturstyrelsen i hovedstaden har oplevet en stigning i henvendelser fra borgere, der har observeret sygeligt tynde og distinkt kranke ræve, der søger mod menneskers haver i håb om at finde føde og ofte dø.

- Vi får et stigende antal henvendelser fra borgere, der oplever, at de ser ræve med skab i deres haver, sagde skovfoged Sven Norup til TV 2 Kosmopol i starten af september.

Genopret levesteder

Skab eller ej, mange arter har det svært i den danske natur. De fleste eksperter på området er enige om årsagen: Arternes levesteder svinder ind.

Sidste år udgav det regeringsnedsatte ekspertorgan med navn Biodiversitetsrådet en rapport, der viser, at blot 1,6 procent af de danske landområder er såkaldt beskyttet natur, hvilket er et fald i forhold til en tidligere rapport fra 2022 , som viste 2,3 procent – et tal, der ved udgivelsen i 2022 blev omtalt som ”afsindigt lavt”.

- Biodiversitetsindsatsen skal forbedres markant, hvis vi skal vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark. Hvis ikke det sker, vil biodiversiteten fortsætte med at gå tilbage, lød det fra Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet i den forbindelse.

Den gode nyhed er, at Danmark faktisk rummer masser af arealer, man kan omdanne til store, sammenhængende naturområder, som netop kan styrke biodiversiteten.

Selv samme råd udgav i oktober måned et notat, der kortlægger, hvordan 30 procent af Danmarks areal kan gøres til såkaldt beskyttede naturområder.

- Der er stor biodiversitetsfaglig enighed om, hvor det er muligt at skabe store, sammenhængende beskyttede naturområder til gavn for biodiversiteten, udtalte Signe Normand i en pressemeddelelse.

Et skridt på vejen bliver de kommende 15 naturnationalparker, og det bifalder man også i Dyrenes Beskyttelse.

- Men problemet er bare, at der kommer til at gå lang tid før, at naturen kommer til at gå sin gang i en sådan grad, at urørte skov for alvor kommer til at bugne af liv, siger Michael Carlsen.

Han hæfter sig samtidig ved et af ifølge ham ”meget få lyspunkter” ved de igangværende forhandlinger om den grønne trepartsaftale, der går på at rejse 250.000 hektar skov, heraf 100.000 af disse som urørt skov.

Frugterne fra disse tiltag kan dog først høstes langt ude i fremtiden, og til den tid kan artsbestandene i den danske natur være skrumpet endnu mere, påpeger Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse.

- Når det hele går tilbage også for selv meget tilpasningsdygtige arter som pindsvin, ræve, rådyr samt skovmus og husmus, så er det sgu et faresignal og bekymrende.