Før og efter: Sådan kan det ende i København, hvis det bliver tre grader varmere

En klimaresearchgruppe har undersøgt, hvordan København og andre storbyer vil se ud, hvis klimaforandringerne fortsætter. Scenarierne indeholder store vandmasser.

Hvordan vil København se ud, hvis klimaændringerne fortsætter? 

Det har den internationale klimaresearchgruppe Climate Central illustreret gennem billeder af to forholdsvis centrale steder i hovedstaden - Christiansborg Slot og Rosenborg Slot. 

Visualiseringerne viser havniveauet i dag, og hvordan det eventuelt kan se ud om mange år, hvis den globale opvarmning ikke stopper. 

På billederne vises havniveauet i dag og ved en gennemsnitstemperaturstigning på tre grader. 

Billederne er lavet af Climate Central, som er en non-profit nyhedsorganisation, der formidler viden om klimaændringer og løsninger til borgere og politikere verden over. 

Billederne er udgivet i forbindelse med klimatopmødet COP28 i Dubai, der startede den 30. november og fortsætter frem til den 12. december. 

Du kan se alle 196 visualiseringer af klimaændringernes påvirkning af kendte steder rundt omkring på jorden på Climate Centrals hjemmeside her. 

De udvalgte byer er tidligere værtsbyer for klimatopmøderne verden over (COP's.) 


Klimatopmøderne har været afholdt siden 1995. 

Det er et årligt FN-møde, hvor de deltagende lande forsøger at blive enige om tiltag, der kan skubbe jordkloden i en mere klimavenlig retning - og dermed undgå at havniveauet stiger i f.eks. København. 

København var vært for COP15 i 2009.  

Spørg Os - Formular

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik